tilbage til Frankerig, hævede 1804 en anseelig arv og dø de 1807
Bretzner (Christopher) var født i Leipzig 1748 og døde der 1807. Han var Kjøbmand og forestod Handelen med Punktlighed og Iver, saa han biot kunde hellige Poeste en, som han meget yndede, fine Fritimer. Dette maae man tilfrive at han i sine Værker mere viste sine Anlæg end fuldkommen uddannelse. Hans comiske Talent var ei ubetydeligt, men hans Dialog er ofte stiv og hans Wittighed falder undertiden i det Platte. Afvelse fjendte han temmelig nøie hvad der gjør Virkning paa Theatret, men han gjorde sig derved tillige alt for meget afhængig af Skuespillerdom og Vndest. Som Operadigter tan han regs nes blandt de Bedre, og hans Roman, en Liderligs Levnet, hvortil Hogarths og Chodowie ckis Tegninger tjente ham til Beiledning, er ei uden Fors tjeneste. Antallet paa hans dramatiske Stykker, blandt hvilke især Bortførelsen af Serailet er bleven berømt ved Mozarts Composition, er meget betys delig.
Breugel (Peter), en Maler, født 1510 i en Landss bye ved Breda, bereiste Frankerig og Italien og tegnede meget efter Naturen især paa Alperne. Da han ligesom Hieronymus von Bosch lagbe noget Comist i sin Composition, kaldte man ham Peter den køierli ge. 1551 blev han Medlem af Akademiet i Antwerpen. Bondehøitider og andre flige Scener vare hans Yngtingss gjenstande og han blandede sig ofte forklædt iblandt Bene derne for at studere Naturen i alle Details. Han døde i Brüssel 1570 og efterlod to Sønner, som man har kaldet den helvedes og den Fløiels Breugel. Hiin malede med stor Forkjerlighed Heres og Røverscenet. Man har og af ham en Orpheus i underverdenen og den hellige Antonius's Fristelse. Den sidste har sit Navn af sin Klædedragt. Han behandlede ædlere, Gjenstande end sin Fader og ei saa forte som sin Broder. Hans Landskaber ere meget yndige. Hans Adam og Eva i Paradiset ansees for hans Mesterstykke. Han døde 1642.
Breve, en pavelig Skrivelse til en Konge, Fyre ste, Regjering eller vrighed i Sager som angaae det Almindelige. De Brevia, som Datarii eller Secretarii udfærs digede og som indeholdt Rescripter, Depescher, Concessio ner, Befalinger, bleve skrevne paa Pergament og forsegles de med Fiskerringen i rødt Vor. Hyrdebreve til Biskoppers ne og Fyrsterne ere uden Segl. De have deres Navne af beres Korthed, da de ere uden Indledningsformular mes
