Ministerium miftet 100 Mill. Livr., der vare bortødstede til hans Planers udførelse, hvilke dog ei saa meget vare af ham som af hans Ven, Storseglbevareren Lamoig non, der tilligemed Brienne forlod Hoffet og kort derpaa skjød sig selv, sandsynlig for at undgaae Folkets Hevn. Men Brienne tragtede siden ivrig efter Folkets Gunst og var Een af de første Biskopper, der aflagde Borgereeden. Paven gjorde ham herover de bittreste Bebreidelser i en Skrivelse af 25 Febr. 1791; men Brienne bekymrede sig lidet derom og sendte ham Cardinalshatten tilbage for at være mindre afhængig. Siden blev han heftet og skal ha= ve dræbt sig selv i Fængslet 1794+
Brig, et Slags Moersib i det middellandske Havs dernæst et tomastet Skib med Stormast og Fokkemast mes Stænger og Bramstænger.
Brigade er, i det tydske Militair, en Deel af en Armee, bestaaende af omtrent 4 Batailloner Fosfolk, og 6 Escadroner Nytterie; Brigadeer kaldes den Officier, der kommanderer en saadan Afdeling. I den franske Krigs- terminologie er Brigade ved Cavalleriet et Gorporatskab og ved Infanteriet et Regiment af to Batailloner; ved Sappeurerne saavelsom Dauaniererne en Afdeling af 6 Mand. En Generalmajor eller Oberst, som commanderer en Troppeafdeling, kaldes Brigadegeneral.
Brillant kaldes en sleben oven og neden til mes nogle Rækker brudte Flader (Fasseter) forsynet Diamant.
Brille, et flebet Glas, som sættes for Diet forlat man bedre kan see ved Hjelp deraf. De gamle Græker og Romere kjendte intet til Briller. I det 12 Aarhundreb finder man en arabisk Skribent Alhazen tale om en Opfindelse, som kan have været Brillerne. Ved Slutnins gen af det 13de Aarhundred taler Roger Bacoders om. De egentlige Briller maae være opfundne 1280 og 1311. Nogle tilskrive en florentins Adelsmand al v is no degli Armati denne Opfindelse, Andre en Munk 21lessandro da Spina. Glassene som bruges til Briller ere slebne noget ophøiede og have til hensigt at forbedre Feilen ved Langsynhed. Denne bestaaer deri, at Nethinden ei ligger langt nok borte til at modtage Billeder af nære Gjenstande ved Lysstraalernes svage Bræks ning igjennem Chrystallindsen. punkterne af de pærmere Gjenstande sende nemlig Straaler til Diestjernen, som dis vergere stærkt, hvorfor deres Foreningspunkt ligger langt bag Crystallindsen, saa de række den alt for nær liggende
