Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 1.djvu/524

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Nethind, før de have forenet sig. Ophøiet, slebne Glas formindske denne Straalernes Divergens og foraarfage derved at man tydeligere kjender de nærmere Gjenstande.

Briseis, en Datter af Brises og Kong Mynes af Lyrnessus's Gemalinde, tilfaldt ved denne Stads Grobs ring Achilles som ytte. Men, da Agamemnen maatte tilbagegive Faderen den ham tilfaldne Chryseis, lod han Briseis tage fra Achilles og forbittrede ham herved saaledes, at han ei vilde deeltage i Grækernes Fægtninger før hans Ven Patroklus's Fald bevægede ham til igjen at drage ud. Saaledes var Briseis Warsagen til den fordærvelige Tvist mellem Agamemnon og Achilles, hvilken udgjør Indholdet af Homers Iliade.

Brisot de Warwille (J. P.) født den 14de Jan. 1754 i en Landsbye ved Chartres, hvor hans Fader var Kok og Spisevært. En tille Eiendom, som hans Fader havde kjøbt i denne Landsbye, gav hans Forfængelig hed Leilighed til at antage Tilnavnet Duarwille, hvilket han siden i Engelland forvandlede til Warwille I sit 20 Nar havde han alerede udgivet adskillige Skrifter, hvoraf eet 1784 bragte ham i Bastillen. Mad. Gentis siger i sine Memoirer, at det var hende, der igjen skaffede ham sin Frihed. Han ægtede en Person af Madam Orleans Huus og gik derpaa til Engelland. Her levede han som Spion for Politielieutenanten i Paris, beskjeftigede sig tillige med Litteraturen og gjorde Forsøg paa at oprette et Lyceum i London. 1788 gik han til Amerika, for, som man sagde, at studere Demokratiets Grundsætninger. Efter sin Tilbas gefomst udgav han et Værk over de forenede Stater. I den Hensigt at spille en Rolle ved Revolutionen udgav han ved Stændernes Sammenkaldelse nogle Pamphleter og derpaa Journalen, den franske Patriot. Han blev 1789 Medlem af Communen i Paris og varEen af hovedans stifterne til Opstanden paa Marsmarken, hvor man fors langte Ludvig 16des Afsættelse og en republikanst Forfatning, og, fordi Lafayette lod drive de Sammenløbne fra hverandre, betragtede han ham fra den Tid som sin Fiende. Den 22de April kom Kongen i Forsamlingen og foreslog Krigen med Dsterrig, som eenstemmig blev ana tagen. Den 9de Juli talte Briffot med Heftighed imod Kons gen af Preussen og denuncerede adskillige Ministre og Generaler blandt dem Lafayette for Kongen. Den 1ode Auge blev det nye Ministerium næsten gandske sammensat af hans Tilhængere. Som Medlem af Conventet kom har i Spidsen af det diplomatiske udskud, i hvis Navn han fo reflog Krig imod England og Holland. Ved Ludvig 16det Proces søgte han at bringe Dømmeretten til Folket og vo