feer jeg dem som en anden Mand; og nu har de slet ingen Lighed med nogen af hine Stikkeiser." ans Ansigt og Legeme var hvad han vilde forestille. Ingen Rolle var ham for vanskelig, men heller ingen var ham for ringe eller uvigtig. I enhver sade man den fuldkomne Kunsts ner, der fremstiller Alt stort, rigtigt og mærkværdigt.
Brody en Stad i Galizien i Bloczower Kredsen ved den russiske Grændse. Den har 18000 Indb., hvoraf Størstedelen ere Jøder. Speditionshandelen er meget viga tig, da Staden ligger meget beqvemt for at afsætte de polske Produkter til underſaatterne i de tyrkiske Lande og derimod tilforhandle sig Wallachiets, Krims og andre Na= bolandes Produkter, som Heste, Qvæg honning, Vor, Hus der, Pelsværk, syltede Frugter 2c.
Brodermenighed (evangelift) eller Brødres menighed kaldes helst det ogsaa under Navn af Hernhuter bekjendte Religionsselskab. Den opstod af Efterkommerne af de i deres Fædreneland forfulgte bøhmiske Brødre, som i Aaret 1722 nedsatte sig paa Grev Zinzendorfs Gods Berthtelsdorf i vretaufis og kaldte deres Colonie Hern hut. Da flere siden kom til, fastsattes endeet Foreningss punker, hvor man antog Christendommens Grundsandhes der som Troesartikler uden at berøre Forskjelligheden i de proteftantiffe Confeffioner, bvis Tilhængere her vare fore famlede. Alle Hernhuts Beboere antoge nu disse 1727 og dannede saaledes Brodermenighedens første Stamme, for Hvis Stifter man kan ansee Greven af 3 inzendorf, der fra denne Tid gandske levede for samme. For at lette de forskjellige protestantiske Troesforvandte Adgang til Menigheden og vedligeholde Enighed, finder tre Troper eller forskjellige Urter Lærebegreb Sted, nemlig den mahs riste, den lutherske og den reformeerte. De ville paa ingen Maade holdes for et særskildt Religis onspartie, men sætte deres Eiendommelige kun i en nøiere Forbindelse til Eyksalighed, og have, uagtet Zinzendorfs og Spangenbergs Skrifter staae i stor Anseelse hos dem, intet ved særdeles symboliske Bøger fastsat Lærebegreb. De ers klære sig hvor der feer Forespørgsel desangaaende, udtryks felig for Befjendere af den augsburgse Confession. Hos vedcharacteren i deres religiose Bestuelle bestaaer deri, at de betragte Religionen mere som Følelsens Sag end Fors standens; de holde sig meget til vise selv opfundne Billes der og til de Billeder, hvori det nye Testamente indklæder Læren om Forsoningen, især holde de sig til Ideen om Jesu Midlerembede og tænke sig ham helst under Billedet af et tam, som bær at Verdens Synder. De holde liges fom Protestanterne Bibelen for Guds Ord; men det er.
