set stedse fin Krigshæder, men fjændede samme tillige ved Frækkelige Grusomheder. Hans Bedler udgjøde mere Blod end hans Soldater. Paven sendte ham en indviet Hat og Kaarde, en Udmærkelse, som hidtil fun var bleven Fyrites til Deel. Dog modstod Holland og Zeeland hans Vaaben. En Flaade, som paa hans Befaling var lobet ud, tilintet gjordes, og overalt fandt han Modstand og uovervindeligt Mod. Dette og maaskee Grygt ved sin länge Fraværelse at tabe Kongens Yndest, bevægede ham til at bede om sin Tile bagekaldelse, som Philip gjerne tilstod ham. I December 1573 bekjendtgjorde han en Amnestie, overgav Kommas doen til udvig Requesens, forlod et Land, hvoë han roste sig af at have ladet henrette 18000 Mennesker, og begyndte en Krig, der varede i 68 Wax, kostede Spanien 300 Mill. Daler, fine fjonneste Tropper og tilsidst 7 affine rigeste Provindfer. Hertugen af Alba blev modtaget med Udmerkelse i Madrid, og nød nogen Lid, dog kun fort, sin gamle Anseelse. Een af hans Sonner havde forført Een af Dronningens Hofdamer, under Wgteskabslefte og blev fængslet; Faderen hjalp ham at undvige og giftede ham mod Kongens Billie med Een af fine Slægtninge. Han blev forviift til fit Slot Uzeda og var der to Mar, indtil Kongen behøvede ham til Portugals Erobring, som han gjorde Fordring paa, men, hvor Anton af Crato havde tadet sig udnævne til Konge. Alba vandt to Glag i tre Uger, fördrev Anton og underkaftede Philip Portugals Han bemægtigede sig Hovedstadens Gfatte og filled fine Soldater at plyndre Forstæderne med deres fædvanlige Novsyge og Grusomhed. Philip var vel tilboielig til as lade Sagen undersøge, men et fredsfgt Svar af Hertugen og Frygt for Oprør hindrede det. Alba døde ei længe efs ter 12te Jan. 1582 en alder af 74 Aar. Han havde ent Stolt Holding og Gang, et ædelt udseende og et stærkt fe geme; han sov lidet, men arbeidede og skrev meget. Mats paastaaer, at han i de 60 War han tjente Staten aldrig tabte et lag. Hans Hader fordunkledes imidlertid af hans Stolthed og Grusomhed.
Albani (Francesco) en beromt Mater, fodt i Bos logna 1578. Han besøgte Nederlanderen Dionys Calverts Stole, som var i megen Anseelse, i Boleynd, og udmærkede sig snart i samme. Han gav flg ikke af med Emner, der udfordrede Ild og Begeistring, men udmærfede sig efter Mengs's Som ved Studium af qvindelige Fremstillinger. Man har kaldet ham Maternes Anacreon. Han døde i en høi Alder 1660.
Alberoni (Julius) Cardinal og Statsminister Spanien, blev født 30 Marts 1664 i Siruenzola, en ye
