Flandern og i Naret 1702 under Hertugen af Burgund og Marschal Boufflers, siden under forskjellige Generaler og blev i en Alder af 33 Mar Marschal de Camp. 1706 fægtes de han ved Rhinen under Marschal Villars, 1708 ligeledes ved Rhinen under Berwick; 709 ved Armeen i Flandern under Villars, hvor han meget udmærkede sig i Slaget ved Malplaquet. I Karet 1713 bidrog han til Indtagelsen af Landau og til General Vaubonnes Nederlag. Da ved Freyburgs Beleiring de til Angreb bestemte Tropper havde ladet en af 400 Mand forsvaret Redoute bag ved sig, ved hvis Ild de vare tvungne til at trække sig tilbage, samlede Broglio en Hob Grenaderer, lod Een sige op paa den ans dens Skuldre og tog Redouten. Freyburg rømtes og Fæsts ningen capitulerede. I Aaret 1719 blev han Generaldis recteur for Cavalleriet og Dragonerne. Da Hertug Regens ten, som af Ludvig den 14des Papirer faae, at han hav de bestemt Broglio til Marschal, lod ham vide han havde i Sinde at udføre Kongens Villie, frabad Broglio sig dens ne re, med den beskedne Yttring, at hans Fader, som havde tjent i 50 Aar havde billigere Fordring paa denne Værdighed. Saaledes blev hans Fader Marschal af Frankerig. 1724 gif Greven fom Gesandt til England og sluttede 1726 en Forbindelse mellem Frankerig, Preussen og England til at holde over Utrechterfreden, som Østers rig og Spanien truede at vilde bryde. Nar 1731 blev han Ridder af den kongelige Orden, befandt sig 1733 ved Ars meen i Italien, blev næste ar Marschal af Frankerig og commanderede Armeen tilligemed Marschal Goigny. Han udmærkede sig i Slagene ved Parma og Guastalla. I Aas ret 1739 commanderede han i Etsas og 1741 i Bøhmen, næste ar maatte han indslutte sig med sin Urmee i Prag. Efterat han var undsat ved Maillebois Nærmelse fik han kongelig Befaling at commandere dennes Armee tilligemed Armeerne i Bayern og Bøhmen i Tilfælde af en Forening. 1742 forlod han prag og paatog sig Overanførsesen over Maillebois Armee, tvang Prinds Cart at ophæve Beleis ringen for Braunau og udnævntes til Hertug. Nu blev det ham befalet at forsvare det ødelagde Bayern, hvor hans Armee vilde tilintetgjøres ved Fienden saavelsom Mangel og Sygdomme. Han sendte 11 Gourerer til Hoffet for at bevisenødvendigheden af et Tilbagetog, førte, da han intet Svar fik, i Juli 1743 Armeen tilbage til Frankerigs Grændser og overgav Commandoen til den siden kaldte Marschal af Sachsen. Herfor blev han forviist og døde den 22de Mai 1745, almindelig beklaget, da man indsaae at han var bleven straffet, fordi han havde reddet Armeen fra Uns dergang.
Broglio (Victor François, Hertug af) Marschals lens ældste Søn, var født den 19de Oct. 1718, var mes
