det Parmesanske og var en Gartnerson. Han blev opdra gen til den geiftlige Stand, blev Klokker i Kathedralkirs ken i Piacenza, derpaa Chokherre, Capellan og Yndling hos Grev Rancovieri, Biskop af St. Donnin. Hertugen af Parma sendte ham som sin Agent til Madrid, og her vandt han Philip den stes og Dronning Elisabeths n- dest. Bed list og Jutriguer steeg han til første Minister, bles Cardinal, gjeldte Alt i Spanien fra 1715 dg paatog sig at give dette land sin gamle Anseelse; han afskaffede Misbrug, fabte en Marine, organiserte den spanske Ar- mee som den franske og havde den Plan at Paffe Spanien de ved litrechterfreden i Italien tabte Lande tilbage. Han heldt en tidlang fine planer hemmelige, men tog endelig Masten af, angreb Keiseren og erobrede Sardinien og Si cilien. Han havde arbeidet paa at drage Carl den 12te af Sverrig ind i sine planer, væffe en Opstand i Ungarn, hjelpe Prætendenten paa den engelfe Tyrone, og bortføre Hertugen af Orleans, Regent i Frankerig, men Alt mislyk fedes. En engel Flaade fog Spanierne i Middelhavet, en franse Armee rykkede ind i Spanien, og Philip maatte slutte en Fred, hvis Hovedbetingelse var, at Alberoni ful- de bort. Han fik den 20 Dec. 1720 Befaling at forlade Madrid inden 24 Timer og Spanien inden s Dage. udsat for alle Masters Forbittrelse, saae han intet land, hvor han kunde opholde sig. Sels Clemens 11te var ham ugunstig, fordi han havde fort ham bag Lyset for at faae Cardinalshatten. For han kom over Pyrenæerne blev han anfaldt i fin Vogn, hans jener dræbt, og han selv maat- et fortsætte sin Reise til Fods, forklædt for at slippe med Livet. Længe vankede han omkring under et fremmed Mavn. I det Genuesiske blev han paa Pavens og Kongen af Spaniens Forlangende heftet, dog gave Genueserne ham igjen fin Frihed. Clements 11tes Dod gjorde Ende paa hans Forfølgelser, og Innocens 13 indsatte ham igjen i sine Værdigheder og Rettigheder. Han døde den 26de Juni 1752 i en alder af 87 Mar, stedse beskjeftiget med store Planer.
Albert eller Albrecht med Tilnavnet den store, (Albertus Magnus) Biskop i Regensburg, et i det morke 13de Aarhundred udmærket Hoved, der foruden theologisk Lærdom, besad saa mange Kundkaber i Mekanik, Physik og Naturhistorie, at hans Samtidige anfaae ham for en Troldmand. Han var født ved Slutningen af det 12te eller Begyndelsen af det 13 de Aarhundrede, traadde i Præ- bitemunkenes Orden, blev 1249 Rector ved Skolen i Coln, 1254 Provinzial for fin Orden, og fif 1260 af Pave Alerane der 4 de Bispedømmet Regensburg. Men efter to Mars Forløb gik han frivillig tilbage til fit Kloster i Coln, levede
