Ortega og Gavanilles modtoge ham med Velvila. lie. Banks, som erfarede sin Bens Tilstand, sendte ham et Creditbrev paa 1000 Louisdorer, hvorpaa Broussonet bes sluttede paa et engelsk Stib at gaae til Indien. EnStorm nødte Stibet at løbe ind til Lissabon. uagtet Hertugen af Foens Anseelse, der holdt ham stjult, dreve nye Forfølgel 1 ser ham fra dette Asyl. Han gjennemvandrede Algarvien og Andalusien og gik endelig under Navn af Læge hos den amerikanske Gesandt i Marocco over til Afrika. Her fores tog han igjen fine botaniske Studier og sendte adskillige . Samlinger herfra til Banks. Efterat han var udstrøget af Emigrantlisten, vendte han tilbage til Frankerig og blev udnævnt til Consul i Mogador. Han gik med sin Familie som Consul til de canariske Der, derpaa til Cap, da Ministeren Chaptal, hans Beslægtede, udnævnte ham til Profeffor i Botaniken i Montpellier. Dette Embede fo restod han paa det Hædertigste. 1805 blev han medlem af den lovgivende Forsamling og i Juli 1807 døde han i Følge et Fald, som havde frembragt den psycologist synderlige Virkning hos ham, at han havde forglemt alle Navne og Substantiver, Adjectiverne derimod huskede han med Lethed og i stor Mængde, og ved hjelp af dem betegnede han Gjenstandene. Han har efterladt Haandskrifter af stor Værdie.
Brown (John), den berømte Stifter af den efter ham benævnte Lære i Medicinen, blev født 1735 eller 1736 i Buncle i Grevskabet Berwick i Skotland. Han viste usædvanlige Talenter, hvorfor hans Forældre, der vare af ringe Stand, toge ham fra en Væver, som han var sat i Lære hos, for at lade ham studere. I sit 16te Xar kom han i latinst Skole og overgik snart alle sine Meddisciple. Ved denne Tid gjorde han sin første Fodreise af 15 engelste Mile. Ved denne saavelsom hans følgende Fodreiser blev han ei paa Landeveiene, men gjennemvandrede Skovene og fattede derved alle Naturgjenstande nøie i Diet. Efter to Uars Skoleftudium kunde han læse alle latinske Classiker med Lethed. I Hosttiden leiede han sig ud som Meier for at erhverve hvad han behøvede til sine Studeringer. Ved sin Flid og Duelighed erhvervede han sig Plads som underlærer ved Stolen. Dengang var hans Plan med Tiden at blive Religionslærer hos Separatisterne, til hvilken Sekt hans Forældre holdt sig og hvis fornemste Medlemmer havde givet Anledning til at han kom i Skole. Men Engang besøgte han Kirken i Dunse og hørte Gudstjenesten der, hvorfor han faldt i unaade hos Separatisterne. Han gik derpaa over til den herskende Kirke. Herpaa blev han Hovmester hos en anseelig Famille, men mistede snart den,
