ne plads formedelft fit mørke pedantiske Væsen og gik siden ti. Edinburgh for at studere Theologie. Men denne Bane forlod han snart, da han saavet i sine forhen meget strænge Religionsmeninger som og i sin Opførsel blev mere frie. Han var nu igien eet War Undertærer i Skolen i Dunfe, og gif faa til Edingburgh for at bringe fit længe næs rede Ønske at studere Medicini Opfyldelse. Han underholdt fig ved at undervise i Latin, vedOversættelser og ved at fors færdige Inauguraldisputationer for Studerende. I Aas ret 1765 giftede han sig og oprettede et Institut for Studes rende fom Koftgjengere. I Begyndelsen gik det godt, men, da han siden begyndte at leve heit, spillede han Bankerot. De medicinske Forelæsninger besøgte han imidlertid uafbrudt 10 til 11 War. Han stod sig en tidlang meget godt med den berømte Doctor Cullen, der overdrog ham Privatunderviisning i sin Familie, anbefalede og understøttede ham paa alle mulige Maader og gav ham endog Tilladelse til at holde Aften forelæsninger, hvortil han laante ham fine Hefter, som han brugte til Morgenforelæsninger. Lidt efter lidt opkom uenighed imellem dem og deres Venstab gif over til aabenbart Fiendskab. Aarsagerne til den ne Forandring veed man ei vist, man troer, at Brown ved Gullens mægtige Indflydelse, ventede sig en taalelig Post som Mediciner og faae sig fluffet i fit Haab. Efter Monros Død skal han i Tillid til sin Duelighed uden at Unbefaling have meldet sig til hans Plads. Da Magis stratsherrerne, af hvilke denne Plads befattes fandt Browns Navn paa Liften og spottende spurgte, hvo denne ubekjendte af ingen anbefalede Candidat var, stat Cullen først have betænkt sig noget og derpaa i den almindelige Edinburgerdialekt udbrudt: Ei det er dog vet ikke vor Hans?" Der blev ei taget nogen Hensyn til ham. Ifølge en anden Yttring af Brown havde Cullen lovet at gjøre sig Umag for den første Profefforplads for ham, men efter Gregorns Død havde han istedet for at understøtte ham været ham imod. Dette var og Tilfældet ved hans Ansøgning om at blive optaget i det physikalske Selskab. Han havde nemlig erfaret at Brown arbeidede paa et nyt System i Medicinen og befrygtede, at hans eget derved kunde styrtes hvorfor ban stedse var ham imod. Strar efter hans fuldkomne Brud med Cullen fremtraadde han med sin nye The orie i Lægevidenskaben og udgav 1779 fine Elementa medicinæ, hvorover han ogsaa holdt Forelæsninger. Han kom herover i Fiendskab med alle Lærere i Medicinen, hvortil ogsaa den fornærmende Tone, hvormed han talte om andre meget bidrog. Han gjorde sig ogsaa Doctorerne Monro og Duncan til Fiender. To Gange blev Brown valgt til Præsident for det medicinske selskab nemlig 1776 og 1780. I St. Andrews, et universitet i Grevskabet Fife, hvorhen
