han gik med mange af fine Benner, tog han Doctorværdig heden. I Aarene 1782 og 83 opkom i Edinburghlheftige Stridigheder mellem Browns Tilhængere og de andre, saa det endog ofte kom til Dueller, hvorfor det medicinske Sels fab maatte give den Lov, at Enhver, som duelerede for let udtryk Skyld, skulde udelukkes af Selskabet. Brown var meget heftig i sine forelæsninger og, naar han følte sig mat, pleiede han at opmuntre landen ved en Flaske Rum, som han havde ved Siden af sig og hvori han kom 40 til 50 Draaber Laudanum. Herved blev han fat i Jld og hans Smagination op flammedes, men han nedbrød tillige sin Sundhed. Efterhaanden aftog hans Iver og med den hans Tilhørere. Tilsidst kom han saaledes i Forfald, at han blev sat i Fængsel for Gield, hvor hans Disciple dog vedbleve at høre hans Forelæsninger. 1786 forlod han Edinburgh og gik til London, men her gik det ei bedre. En Avaksalver tilbød ham en anseelig Sum for at bruge hans Navn ved Salget af et Arcanum, men saa fattig han var afviste han fligt et Tilbud. 1787 udgav han sine Bemærks ninger over de gamle Systemer i Physiken. Han blev ved at leve paa sin gamle Maade og blev stedse vanskeligere at tomme tilrette med. Den 7de Oct. 1788 døde han i fit 52. Uar af et Slag, efterat han aftenen i Forveien havde taget en god Dosis Opium til sig. Staden Edinburgh tog sig af hans efterladte Familie. Hans System fandt me gen Modsigelse af mange Grunde. Han laae i Fiendskab med de berømteste Lærde, og hans Stiil par desuden meget forvirret og ubestemt. Uden for Engelland fandt det brownske System først Indgang i Italien, hvor hans Eles menter bleve udgivne og oversatte. Weickard var den første tydske Lærde, der anpriste det med Enthusiasmus og forsvarede det i sin hele Omfang. Der begyndte nu en nye Ramp, som just ikke førtes paa en Maade, der sømmede sig Videnskaberne.
Browne (Maximilian Ulyffes, Greve af) t. f. Generalfeldtmarschal, født i Basel den 24 Oct. 1705. Hans Fader havde forladt Irland under Kong Jacob den 2den, og var gaaet i keiserlig Tjeneste. Maximilian tjen te fra fin Ungdom ved de keiserlige Armeer, udmærkede sig i de italienske Krige især ved Parma og Guastalla og blev. 1739 Feldtmarschal Lieutenant og Bisidder i Hofretten. I begge de schlesiske Krige befordrede han Maria Theresias Fordele med Indsigt og Iver og vandt blandt andet 1746 Slaget ved Piacenza over de Franske, tog Passe Bocchete ta og gjorde sig til Herre af Genua. Ved Freden blev han Gouverneur i Siebenbürgen. 1752 erholdt han Gouverne menter i Staden Prag, samt Overcommandoen over alle Tropper i Bøhmen, og 1756 blev han Feldtmarschal ved
