høvedes end de enkelte Deles rette Gammenhæng for at gis ve den nødvendig Fasthed. Denne Paastand forekom dem alle saa besynderlig, at man ansade Brunelleschi for vanvits tig og viste ham bort. Da imidlertid de Andres Planer slet ikke lode sig udføre, nødtes man endelig til at tage sin Tilflugt til Brunelleschi, som det lykkedes alene ved sit Ges nies Veiledning at opføre hiin berømte Kuppel til sin og fit Fædrenelands Ere. Kirken Santa Maria del Fiore, hvorpaa denne Kuppel findes, er een og en halv Gang saa stor som Paulskirken i London. Intet Monument af den gamle Bygningskunst er saa heit, og kun Peterskirken i Rom, som er bygget siden, overgaaer den i Høide, men staaer tilbage for den i let og ædel Stiil. Michael Un- gelo sagde, det var vanskeligt at efterligne Brunelleschi, men umuligt at overguae ham. Kuppelen var ei fuldkom= men færdig, da Brunelleschi døde 1444 i fit 67de Mar efterat han tillige havde opført en Mængde andre Mesterstykker i Bygningskunsten.
Brun, Hovedstaden i Mæhren og i en egen efter Staden kaldet kreds. Den er omgivet med Grave og Bolz de og har et Bjergslot, Spielberg og tilligemed Forstæder= ne henimod 34000 Indb., den er Sædet for Regjeringen, Kredsamtet, den mæhriske Militscommando og en Biskop; har et Gymnasium, en Normalskole, et Frøkenstift, tre Kirker i Staden og tre i Forstæderne, mange skjønne Hus fe, 12 Klædemanufacturer, der udmærke sig ved deres fine Varer. Desuden forfærdiges her, Sitketsier, Sæbe 2c+ Speditionshandelen er betydelig. Haret 1809 blev Stas den ifølge Baabenstilstanden i gnaim besat af de Franske, som ved deres Bortgang sprengte Fæstningsværkerne.
Bruno den store, Erkebiskop af Golln og Hera tug af Lothringen, tredie Søn af Henrik Fuglefænger og Broder til Keiser Otto den store, havde stor Deel i sin Tids Begivenheder og overgik alle sin Tids Biskopper i Dues lighed og Indsigter. Et talrigt Følge af lærde fra alle Lande, selv fra Grækenland ledsagede ham og hans skjønne Erempel bevirkede at andre stræbte at ligne ham. Han døde i Rheims den 11 Oct. 965+
Bruno den hellige, Stifter af Eartheusers munkeordenen, var født i Golln 1030 af en gammel, adelig Familie. Hans retskafne Forældre lode ham opdrage uns der deres Dine i Collegiat-Kirken St. Cuniberts Skole. Siden studerede han ved den berømte Skole i Rheims med. Udmærkelse især Theologie. Biskop Gervais udnævnte ham til Scholafticus, som underviiste de Geistlige, derpaa til Cantsler, hvis Forretning var at have Opsyn med alle sto-
