desuagtet en Krig imod Frankerig. Han var gaaet til Paris for i sin Konges Navn at formale sig med Henrik 4des Datter, havde vovet at hæve sine dristige Husker til Frankerigs Dronning og var tilfinds, da denne Fyrstinde havde viist ham tilbage snarere med Eftergivenhed end Brede, at gaae fom engels Gesandt til det franske Hof. Hans Forvovenhed var imidlertid ei blevet ubemærket i Paris, ogLudvig 13de forbød ham i en directe Skrivelse at tænke paa denne Reise. Forbittret svoer Buckingham, at han til Trods for hete Frankerig vilde see Dronningen, og søgte nu kun en taalelig Stingrund til Fiendtligheder. Efterat han forgjeves havde søgt at naae sin Hensigt ved paa det overmodigste at fornærme sin Konges Gemalinde, besluttede han et formeligt Angreb og forbandt sig med Protestanterne i Rochelle Angrebet paa en Rhe 1627 robede Buckinghams Uduelighed endnu mere end Foreta= gendet imod Cadir. Han var baade Minister, Admiral og Feldtherre og syntes at fappes med sig selv i hvilken af disse Egenskaber han meest kunde nedværdige sig. Efterat Have angrebet de Franske med fiendig og frugtesløs Tros løshed, efterat have bevæget Rochelles Indbyggere til Ops stand og siden overladt dem Richelieus Hevn og efterat ha= ve opofret af den engelske Armee, vendte han tilbage, foragtet og forbandet saavel af sine Medborgere som af Fi- enden. Under disse Omstændigheder var Sammenkaldels sen af et nyt Parlament nødvendigt. Buckingham aabnes de det med den Erklæring, at Kongen vel havde kunnet undvære det, og at Hans Majestæt vilde finde paa andre Midler at afhjelpe sine Fornødenheder, hvis man nægtede ham Subsidier. Saaledes strøede han Tvedragts Sæd mellem Kongen og Folket. I Debatterne maatte han taale at nævnes som Ophavsmand til den offentlige Elen= dighed. Man henvendte sig til Kongen med den Begjering at han vilde bortfierne hertugen fra sin Person og sit Raad, da han ved Misbrugen af sin Magt var Hovedaar= fagen til den offentlige ulykke. Monarkens Svar var en pludselig Opløsning af Parlamentet. Carl besluttede paa nye at understøtte Protestanterne i Rochelle. Grev Dens bigh anførte Expeditionen og vendte med uforrettet Sag tilbage, efterat han ved Uvirksomhed havde beskjemmet Ens gellanos Flag. Nu befalede Kongen Buckingham at sætte sig selv i Spidsen af en nye udrustning, som med utrolig Hurtighed sattes i Værk. Hertugen maatte give efter for Kongens udtrykkelige Billie og var ifærd med at indskibe sig da han den 23 Aug. 1628 døde for en ukjendt Sværmers Dolk midt imellem sine Garder eg Soldater. Han var et forfængeligt og hævngjerrigt Menneske en uduelig og tys rannist Minister, en flet Borger, en uforstammet Tiener,
