Nationaleiendomligheder. Butts, irske Bulls, ere forkeerte, lattervækkende Svar, som man i England især fortæller om Irlænderne og hvoraf man har hele Game linger. De bruges endog i de engelske Lystfpil, for at gjøre de deri optrædende Irlænder latterlige. F. Er. En Irlænder som er meget hastig, fortæller han som Barn var meget smut, men lægger han til: min Moder har for= byttet mig.
Bulle, en Forordning eller et Defret af Paven i Troes og Kirkesager, strevet paa Pergament og forsynet med et Blyfegl. Almindeligt benævnes de pavelige Buller efter deres Begyndelsesord,, f. Ex. Cuena domini taldes den Forordning, der hvert Kari Pavens Nærværelse oplæs ses paa Langfredag, og i hvilken alle Kjettere og alle der vise utydighed mod paverne sættes i Bann. Bulla unigeni-. tus kaldes den Forordning, som Pave Clemens 11te udstæ= dede 1713 imod Jansenisterne i Frankerig. Den gyld ne Bulle faldes fortrinsvits den Grundlov for det tyds fe Rige, som Keifer Cart 4de udgav 1356. Hver Chur fyrste erholdt et Originalexemplar af samme saavelsom Staden Frankfurt. Hovedhensigten af den gyldne Bulle var at bestemme Reifervalget og hvad dermed staaer i For= bindelse. Dens Forskrifter ere blevne iagttagne lige til de nyeste Tider. En anden af dens hensigter var at stand- se Næveretten, hvilket dog ei strax vilde lykkes.
Bütow (Henrik von) var Son af en velhavende Adelsmand, og blev af sin livlighed henreven til allehaan= de daarlige Foretagender. Han nød i sin Faders huus en liberal Opdragelse, fom derpaa til Militærakademiet i Berlin og blev i en alder af 14 til 15 War ansat ved Infan terieregimentet von Thiele, som dengang laae i Garnison i Berlin. Derfra gik han til et Gavallerieregiment. Da Riden havde tabt sin Nyehed for ham, levede han meget censomt, thi han var ligesaa lidet istand til at tage Deel i sine Kameraters Tidsfordriv, som de kunde ins teressere fig for hvad der beskjeftigede ham. Han studerede Polybius, Tacitus og J. I. Mousseau. Disse Skriben tere opfyldte hans Hoved med faa mange nye Ideer at hans hele Væsen forandredes. Bülow forlangte og fik sin Afskeed og gik derpaa til Nederlandene, hvor en Insurrection var usbrudt imod Joseph 2den. De høie Tanker, man havde om den preussiske Tactik affede ham snart en plads i et Regiment, men General Schønfelds Mangel paa Tatent og Indolens staffede ham ingen Leilighed til at udmærke fig. Stuffet i sine Forventninger gif Bülow tilbage til sit &a= breneland. Her fattede han en libenskablig lyst til Theas tret, og bragte et Setstab af Skuespillere sammen. Men
