fnart forgik ogfaa denne lyst og ban fattede den Beslut- ning at giøre en Reise til Amerika. Han indstibede sig derhen i Selskab med sin Broder. Men han fandt ei i Amerika den Frihed, han søgte, og hvorom han selv ei havde nogen tydelig Idee. Han vendte derfor utilfreds tilbage til Europa. Imidlertid havde Amerikanernes Handelsaand smittet begge Brødrene. De anvendte den sidste Levning af deres Fædrene arv til at indkjøbe en bety detig vantitet Glasvare, hvormed de anden Gang seilede til Amerika. Men, da de ei havde nogen Sagkundskab og maatte give megen Gredit for at afsætte deres Barer, bles ve de bedragne overalt og nødtes til at begive sig hiem. Nu fremtraadde Henrik Bülow som Skribent, Hans første Værk var Systemi Krigskunsten. Dette Værk beviser Hans fortrinlige Genie. Dette følte han felv; hans Fors ventninger spændtes ved fornuftige Mænds Roes til det Høieste, han gik til Berlin 1799 for enten at ansættes ved Generalstaben eller i Dep. for de udenlandske Sager. Til hans ulykke følte de Mænd, der dengang stode i Spidsen af Bestyrelsen, intet Kald til at indlade sig med et saa genials Menneske. De meente, han var en Sværmer, som ei kunne finde sig i Tjenesteforhold. For at kunne les ve faae han sig nu nødt til at giore Forfatterskabet til en Profession for saavidt dette er mueligt for en Mand af Ges nie. Han frev en Bog om Pengevæsenet, over- fatte Mungo Parks Reifer af det Engelske og udgav om Vinteren 1801 historien om Feldtto get 1800+ Endelig fattede han den Beslutning at gaae til Engelland og skrive en Journal over dette Land. Han kom lykkelig til London, men det første Hæfte af hans Journal fandt ingen Kjøbere. Han kom i Forlægenhed og blev tvungen til at tage Logie i Kingsbench. Efterat bare opholdt sig 6 Maaneder i Engelland, seilede han til Calais, hvorfra han gik til Paris. Her blev han til Sommeren 1804, da han uventet af Alle kom tilbage til Berlin. Da han igjen for at finde underholdning, maatte tage sin Tilflugt til For fatterskabet, var han flittigere end nogensinde forhen. Flere Værker fulgte kort paa hverandre: Lærefatnine geri den nyere Krig; Prinds Henrik af Preussens historie; hans militære Maas nedsskrift og endelig de veres aftit, som den burde være. Han skrev ogsaa istor rien om Feldt toget 1805 efter hans Synsmaabe. Denne Bog kunde ei gjøre noget gunstigt Indtryk i Muss land eller sterrig. Paa nogle fremmede Gesandters Fors langende lod Kongen af Preussen fort før udbrudet af Kris gen 1806-Bülow sætte i Fængsel. Fængsel. udfaldet af Slaget ved Jena gav hans Skjebne en nye Vending. Da man ventede de Franse i Berlin, blev han ført til Colberg, og, da
