gogne og Høiburgund have deres Oprindelse. En Deel af Savoyen, Helvetien, Dauphiné, Lionnois og Franche: Comté hørte til deres nye Rige, som alerede 470. blev kaldet Burgund. Regjeringens Sæde synes snart at have været i Lyon, snart i Genf. San veed, at de res gieredes af Konger, som de kaldte Sendinos, men valgte og affatte efter Behag; traf dem en betydelig ulykke, som Misvert, Epidemie, eller Nederlag maatte Kongen bede derfor han mistede Thronen, paa hvilken be fatte en anden, under hvem de ventede mere Lykke. For de antoge Christendommen, hvitket steede i Gallien, harde de en Pps perste præst kaldet Sinestus, hvis Person var hellig og hvis Embede var paa Livstid. Zvekamp var alerede dengang indført hos dem som en Dom. Ved deres Bestræbelser mere at udvide sig, stødte de paa Frankerne, hvilke de ens delig maatte bukke under for under Chlodevigs Sønner, efterat Chlodevig selv alerede havde frataget dem Eyon med et betydeligt Stykke Land. Dog vedligeholdt de endnu i nogen Tid deres egen Forfatning, ove og Sædvaner. Men snart blev deres and giort til en Provinds under Cas rolingerne. Nar 879 lykkedes det Bofo, Greve af Aus tün, Carl den Skaldedes Svoger og Statholder i Lombarbardiet igjen at gjøre sig uafhængig og med de burgundiske Standers Samtykke at gjøre sig til Konge. Han kaldte fig Konge af rovence og tog sin Residens i Arles, hvorfor hans Rige blev kaldet det a relatifte. Bet tabte han mangen Provinds til Ludvig og Carloman, men hans Son Ludvig forenede med sin Fædrenearv det paa den an den Side Jura liggende Land, og saaledes opkom det ciss iura uste Burgund eller det ne derburgun diske Rige, der bestod af Endeel af Provence med Arles, Delphinatet, Lyonnois, Savoyen og Noget af Franche Comté. Et andet burgundist Stige opkom, da Stubolph af Strettlingen (bertug i de tothrings-helvetiske Lande) bragte Schweiz paa denne Side Reuß, Walliserlans det, kort alle Provindfer mellem Jura og de penninske Als per under sig og i Karet 888 lod sig krone til Konge i det, vreburgundiske ige eller det transi uranske Burgund, Begge burgundisse Niger bleve forenede 930, men, da Rudolphs Stamme uddøde 1032 indlemmedes Burgund i Tydskiand under Conrad den Salier. En tredie burgundist Stat, der stiftedes af Bosos Broder Richard, og indbefattede det franske Bours gogne vedligeholdt sig længer. Hans Stægt blev ved Gifs termaal forenet med Hugo Capets Familie, som herske de i Burgund indtil Stammen uddøde med Hertug Phis lip 1361, hvorpaa Kong Johan af Frankerig forene de det med sit Rige. Han overlod det siden, som Hertugs dom til sin yngste meest elftede Son Philip den dris -
