ler. - Da Philip døde 16de Juli 1467 i Brügge, blev Cart Hertug af Burgund og var Een af sin Zids mægtigste og rigeste Fyrster. Han erhvervede Geldern 1473 og havde den Plan at ophøie sine Stater til et Kongerige, men den strandede, da han tillige vilde underlægge sig alle Mhinlandcne indtil Basel. Han indvikledes herved i mange Stris digheder og i en farlig Krig, da han vovede at fordrive Hertug Renatus af Lothringen fra sine lande. Med denne forbandt Schweizerne sig; Cart faldt derfor ind i deres Land, men tabte begge de berømte Slag ved Granson (9ve Apr. 1476) og ved Murten (22 Juni) og endelig, da han foretog sig et angreb paa Nancy, tilsatte han Livet den 5te Jan. 1477. Han efterlod kun een Datter Maria, Arving til alle hans Lande. Syv Prindser friede til hende, blandt dem Dauphinen af Frankerig og Maximilian af Østerrig. Den sidste erholdt hende, og Kongen af Frankerig erholdt af den burgundiske Arv kun Stæderne i Piccardie, og Hertugdømmet Burgund, hvil ket han inddrog, som et forfaldet Mandslebn, Maria døde i sit 25 Aar (28 Marts 1482) af et Fald, efterat hun havde født sin Gemal 3 Børn, Philip, Margrethe og Frants. Ei alle Provindser vilde erkjende Marie milian fom Formynder for Børnene. Han forlovede sin Datter med Dauphinen Carl, hvorved Grevfkaberne Artois og Burgund m. m. bestemtes til Brudegave. Dog opnaaedes ei Hensigten herved at berolige Provindserne; Flandrerne vare de meest haardnakkede og det gik saa vidt, at Maximilian 1488 blev holdt fangen over to Maas neder i Brügge. Endelig erkjendte Flandrerne ham som Formynder for sin Son Philip og Rigsforstander. De burgundiske Landes Historie bleve fra denne Tid Nederlandenes Historie.
Burgundist kreds, een af de forrige 10 Kredse i det hellige romerske Rige, hvortil Frigrevskabet Burs gund tilligemed Nederlandenes 17 Provindser hørte. Keiser Marimilian oprettede den 1512 og Carl ste bestemte 1548 dens Forhold til det tydske Rige. Efterat de 7 Prindser havde dannet en Republik og Frankerig havde bragt ads Fillige Dele til sig, bestod det kun af de spanske eller østers rigste Nederlande. Den i utrechter-Freden til Preussen aftraadte Deel af Geldern hørte ei dertil. I det rigsfyrstelige Collegium havde den burgundisse Gesandt sin plads efter fterrig. I Lunevillerfreden kom den hele Kreds til Frankerig, men er nu forenet med Kongeriget de forenede Nederlande.
Burke (Edmund) født i Dublin den Ifte Jan. 1730, var Søn af en berømt proteftantift Sagfører, stylds