Burney har en talrig Familie, hvis Medlemmer ere fors beelagtig bekjendte. Hans Datter Francisca d Arbla y er en yndet Romandigterske. Hun har forfat= tet de interessante Romaner Evelina, Cecilia og Camilla, hvori hun har taget Richardson til Monster.
Burns (Robert) en tots Digter, født 1759. Han var en Søn af en fattig Gartner i Grevskabet Ayr og lærte i Landsbyeskolen at læse, frive, ja endog noget Fransk; hans Faber lærte ham de første Grunde i Arithmetiken. Ved Læsning af nogle Bøger, som han vidste at forskaffe fig, vækkedes Lysten til at staffe sig Kundskaber. Biogras phier af Oldtidens Helte, Ridderromaner og de theologiske Stridigheder blandt Skotterne opflammede verelviis hans Indbildningskraft. Læsning af engelske Digtere udvikle= de hans Genie fuldkommen ; men opdragen i Skotlands vilde Natur, med en Phantasie der var opfyldt af bars Fa= drenelands Traditioner, beholdt han i sine Bærker sammes Originalitet og selv noget Bizarrerie De fleste af hans Digte ere Folkesange i skotsk Dialekt, men udmærkede ved Phantasiens Jid, Kraft og Glands. Kjerlighed var hans Sanges første Gjenstand. Burns hyldede den ofte, ment hermed var forenet en Følelse af Melankolie, hvori han fattes ved sin Stilling, der ei stemmede overeens med hans Tilboieligheder. Selskabelige Fornøielfer alene fun= de adsprede ham; haw overlod sig dem med Lidenskab, men hans Selskaber kunde i Førstningen ei være de bedste; han vænnede sig i samme til den fordærveligste Umaadelig= hed. Imidlertid blev han bekjendt i Nabolauget; hans Omgang blev ligesaa meget søgt som hans Vers, og Úlyst til hans Stand tiltog stedse. Han stræbte paa alle mueli- ge Maader at unddrage sig det ham paalagde Haandarbei de. Efterat han havde forladt det faderlige uus, assos cierede han sig i Irwin med en Væver; det Huus, han bes boede, brændte af og han var aldeles ødelagt. Hans Fader bøde og efterlod en heel Familie i Ned, Burns troede at kunne afhjelpe denne ved at paatage sig en Forpagtning i Selskab med sin Brodec, men heller ikke dette lykkedes. Uden Hjelpemidler og udsigter paatog han sig en Plads som Opsynsmand ved en Plantage paa Jamaica. For at bestride Reiseomkostningerne udgav han i Kilmarnok et Bind af fine Digte paa Subscription. Derved tiltrak han sig Publikums Opmærksomhed og kort før sin freise erholdt han en Indbydelse til Edinburgh fra den blinde Digter Blacklock hvilken Burns ogsaa fulgte 1786. De meest anseete Mænd kappedes om at modtage ham med ud- mærkelse, og han vilde ved sin Elstværdighed saavelsom ved sine Talenter have erholdt den høieste Ugtelse, hvis
