hvor han opholdt sig nogen Tid, reiste derfra til Sverrig og endelig til Frankerig, hvor han blev Reiseren forestillet.
Bursa, en betydelig Stad i Natolien ved Foden af Bjerget Olymp. Den har et Kastel to Paladser, mange Moscheer, Magasiner, Silke og Musselinmanufacturer og 130000 Indb., hvoriblandt findes Endeel Armenier, Græs ker og Jøder; dog maae kun Tyrkerne boe i Byen, de ans dre i Forstæderne. Her findes en græft og en armenisk Er- kebisp; Staden driver betydelig Caravanhandel og har varme Bade. Dens ældre Navn er Prusa (af den bithynis ske Konge Prusias); den erobredes af Tyrkerne i Begyndels fen af det 14de Aarhundred og blev i nogen Tid Sultanens Residens. Bursa kaldtes og i Middelalderen en unis versitetsbygning, hvor Studerende boede sammen. Disse faldtes Burfales, hvoraf den tydske Benævnelse Bursche kommer.
Busbecq (Augier Ghislen von), en naturlig Gon af en Adelsmand af samme Navn, blev født 1522 i Comis nes i Flandern og blev siden legitimeret af Earl 5te. Ef= terat han havde besøgt de berømte Universiteter i Flans dern, Frankerig og Italien og dannet sig under de dueligs ste tærere, ledsagede han den romerske Konges Gesandt Peter Lassa til Engelland. Et Nar efter udnævnte denne Fyrste ham til sin Gesandt hos Soliman 2den. Hans første underhandling var just ikke lykkelig; han era holdt kun en Vaabenstilstand paa 6 Maaneder og et Brev, som han strar overbragte Ferdinand. Busbecq begav sig tilbage paa sin Post og blev dennegang længere og med mere Held. Efter 7 Nars Forløb vendte han tilbage med det Forsæt at opofre sig til Videnskaberne. Dette kunde han ei sætte i Vark, da han blev udnævnt til Opdrager for Maximilian den 2bens Sønner. Da denne Fyrste var bles ven Keiser, lod han Busbecq 1570 ledjage Erkehertuginde Elisabeth, som skulde ægte Carl 9de, til Frankerig. Han blev hos hende som Huushofmester, og, da hun efter sin Gemais Død forlod Frankerig, blev han der som Rudolph 2dens Gesandt. Aar 1592 vendte han tilbage til Flandern, men blev paa Veien ei langt fra Rouen overfalden af et Partie Liguister. Vel lode de ham reise, da de faae hans Paffer, men Stræk over denne Tildragelse paadrog ham en hidsig feber, hvoraf han døde efter faa Dage. Vi have to vigtige Værker af ham: 1) Legationis turcice epistolæ quatuor, hvori Portens Magt, Politik og Svaghed er fremsat med megen Grundighed; og 2) Epistolæ ad Rudol- phum 2dum Imp: e Gallia fcriptæ (editæ a Houwart) et for den Tids Historie overordentligt vigtigt Værk, hvor man erholder Efterretninger, man forgieves søger andre Ste-