Schleswig og Holsteen. Den største Deel heraf udarbeides de han i Kiøbenhavn i sin Ben Haubers Huus hver han opholdt sig i to Uar. Tillige udgav han et Maanedsskrift (1754 1756, 2 Bind) under Titel: Efterretning om Videns fabernes og Kunsternes Tilstand i de danske Stater, hvors. ved han gjorde sig meget yndet i Kjobenhavn og viste sig som en dansk Patriot. Derpaa begav han sig til halle, hvor han skrev en Dissertation, Vindicia feptentrionis og indbød til et Collegium over de fornemste europæiske Staters Fors fatning. Neppe havde han begyndt herpaa før den hans noverse Minister Münchhausen tilbød ham Plads som overordentlig Professor i Philosophien i Göttingen med 200 Dalers Gage og tillige Frihed at fuldføre sit geogra phiske Arbeid. Han modtog Tilbudet og ankom den 27de Aug 1754 til Göttingen. Foruden sine philosophiske Gollegier læste han og et catechetist, forbundet med practis fevelser for de Studerende og tillige over den politiske Jordbeskrivelse. Men, da hans geographiffe Arbeider steds fe bleve hans Hovedsag, afslog han Tilbudet at blive universitetspræst. Ligeledes afslog han det Tilbud af det danske Ministerium, at komme til Danmark og der anlægs ge en nye Skole. I Foraaret 1755 ægtede han Chris stiane Dilt bay. efterat hun i Forveien var gaaet over fra den reformeerte til den lutherske Lære. Hun er mærkværdig fordi hun blev optagen som Æresmedlem af det göttinge lærde Selskab og udnævntes til keiserlig kronet Digterinde af Håberlin, daværende Prorector ved Unis versitetet i Helmstedt. Fra denne Tid toge Büschings Lis delser deres Begyndelse. Han havde prøvet sit theologiste System og fundet meget deri, som ei tilfredsstillede ham. Han ombyttede det derfor med nye Ideer og ferev for at era holde Doctorværdigheden en Disputats hvori han fremsatte sit nye System. Omendskjøndt der gjordes nogle Indvendinger derimod, toge de göttinge Theologer dog intet videre Unstød deraf. Men kort derpaa begyndte den hannoverse Consistorialraad Götte, Münchhausens Skriftefas der og Raadgiver i hvad der angik det Theologiske ved Unis versitetet at beskylde den redelige Büsching for Heterodorie. Münchhausen anede ubehagelige Følger for Universitetet og lod derfor den 14de Jan. 1757 udgaae et Rescript til Büsching, hvori det paalægges ham, da han i sin Dispus tats var afveget fra den lutherske Kirkes Lære sætninger, for Fremtiden ei at lade trykke noget Theologisk, undtas gen hvad han havde indsendt til det hemmelige Collegium i Hannover til Censur; han skulde endvidere afholde sig fra theologiffe Collegier, især de dogmatiske. Büsching svares de herpaa som det sømmede en mand i en alvorlig frimodig Zone, hvorved Sagen endnu gjorde mere Opsigt. Oms, endskjøndt de ubehagelige Følger heraf lidt efter lidt tabte
