fig og han 1759 blev ordentlig Profeffor i Philosophi en, blev dog hans Ophold i Göttingen ham ubehageligt. Da hertil stødte Syvarskrigens Trængsler, hvori Göttingen som bekjendt leed meget, modtog Büsching et Kald i Pe= tersburg som Præst ved den lutherske Menighed, for hvil= ket han havde prædiket med Bifald ved sit første Ophold der. Han blev særdeles vel modtaget den 24de Juli 1761 og rigelig begavet. Han stiftede en med Menigheden fors bundet Skoleanstalt, som ved hans virksomme Bestræbels se kom i stor Anseelse. Lidt efter lidt dannede sig et mag= tigt Partie imod ham, der imodsatte sig alle hans Skridt og bevægede ham til at forlange sin Afsteed. Catharina 2den tilbød ham vel en Plads ved Akademiet i Petersburg og Tilladelse selv at bestemme fin Gage, men han begav sig den 13de Juni 1765 paa Zilbagereisen og landede den 8de Juli paa Rügen. Han opholdt sig derpaa i Altona, hvorfra dog Münchhausen søgte at faae ham til Göttingen, men, da han forlangde 1000 Daler i Gage, blev der intet af. I August 1766 blev han faldet til Director ved det forenede berlinste eg colnske Gymnasium med Sæde og Stemme i Overconsistorium. Her endte han sit virks somme Liv den 28de Mai 1793 efterat han i 26 Mar havde med udmærket Fortjeneste foreftaaet Gymnasiet. Hans vigtigste Værker ere geographiste. Hans store Jordbeskris velse er det første claffiste Bært af dette Slags, og blev, mes dens Forfatteren levede, 8 Gange oplagt.
Bustmænd Chollandsk Bojesmenn) er det almins delige Navn paa hiin vilde Folkestamme, der i Sydafri kas Ørkener beboer et uhyre Rum fra Dften mod Vesten, bestryger Nordsiden af Colonierne paa Cap og taber sig mod N. i Regioner, som endnu ingen Europæer har bes traadt. Den forrige hollandske Gouverneur Janssens giver følgende Efterrretninger om dem. Buskmænde ne ere et utæmmet, vildt og hæsligt Folk og over al Fores stilling forvildet elendige. Langt fra at udgiøre en Nation leve de ei engang selskabelig sammen. De sværme oma kring i enkelte Familier og forene sig kuni ftore Masser, naar de forsvare sig eller skulle gjøre et røverst Ungreb. De dyrke ei Jorden og have ikke et eneste tamt Huusdyr uden Hunden. Deres fædvanlige Næring er Græshopper og i Manget af dem deres Excrementer. De taale Hunger mes get længe, men holde sig desto rigeligere skadesløse, naar det lykkes dem at nedlægge et Stykke Vildt eller stjele en Ore eller et Faar. Hytter og Huusgeraad have de egents lig slet ikke. Den brændende Himmel er deres Telt og den hede Sand deres Seng. Deres Vaaben bestaaer af fmaae Buer og forgiftede Pile, som de med beundringsværdig Færdighed kunne skyde meget langt. Deres Sprog er særs
