freut bevise. Tydskerne erholdt den nygothiste Bygs ningskunst fra Frankerig. Biskop Werner af Strass. burg.lob 1015 lægge Grunden til det berømte Münster, fom 1275 blev færdigt indtil Taarnet. Dette begyndte derpaa 1276 Erwin von Steinbach og Johan Holtz fuldførte det 1438. Foruden denne ere endnu to andre Kirker fra denne Periode mærkværdige: Stephans- kirken i Wien, begyndt 1140 af Henrik iste og fuldendt 1360 af Rudolph 4de og Sebalduskirken i Nürnberg. Italien havde endnu ikke antaget den nygothiffe Bygge= maade, først lidt efter lidt løsrev man sig fra den under Theodorich herskende Smag. Mod Slutnigen af det 11te Aarhundred blev Marcuskirken i Venedig opført af en Byg mester fra Constantinopel; den berømte græske Bygmester Busgretto da Dalichio begyndte 1074 paa Cas thedralkirken i pisa; lignende store Værker bleve foretage ne i Bologna, Ferrara, Modena, Rom og Florents. Blandt den Tids Bygmestre var Jacob, en Tydsker, som Italienerne kalde Capo, fortrinlig berømt. Han byggede Franciskanerklosteret i Florents og hans Søn eller Discipel Arnolfo fammesteds det hellige Korfes Kirke og gjorde Zegningen til kirken St. Maria de Fiori. Fra Kirker og Abbedier gik den nygothiste Bygningsmaade over paa andre Bygninger som Slotte, Paladser, Broer og Stadsporte. I Mailand byggedes 16 nye Porte af Marmor og mange Paladser, i Padua 3 Broer og 7 nye Paladser, i Genua to lukkede Havne og en prægtig Vandledning og Staden Asti opførtes 1280 næsten fra Grunden. Bygningskun ften hævede sig stedse meer i Italien, især i det 14de Nare hundred. Galeazzo Visconti fuldførte den store, Broe i Pavia og byggede et Pallads, der dengang ei havde fin Lige. Paa samme Tid opførtes den skjønne Domkirke i Mailand. Markgreverne af Este byggede i Ferrara, og Albert det prægtige Pallads i Belfiore; i Bononien bes gyndte man paa den hellige Petronius's store Kirke og i Florents paa Domkirkens berømte Taarn. Fordeelagtigst udmærkede sig det 15de Aarhundrede. Hertugerne af Ferras ra, Borso og Herkules af Este opmuntrede Bygmestrene til virksom Iver. Hertug Frants forskjønnede Mailand med det hertugelige Pallads, Caftellet Porta di Gjeva, Hospitalet og andre store Bygninger; Ludvig Sfors za opførte Universitetsbygningen i Pavia og Lazare tet i Mailand. Paverne prydede Rom og Lorents af Me dicis Florents med herlige Bygninger. Deres Exempel fulgte flere Smaaefyrster og Herrer. Disse Opmuntringer vatte igjen den gode Smag; man vendte tilbage til Old= tidens Mindesmærker og studerede idem de skjønne For- mer og rigtige Forhold. De berømteste Bygmestre fra denne Zid vare Filippo Brunelleschi, der ops
