martie. sor tog han fin Affreed fra Hoffet og begas fa til nysnævnte Abbedie, hvorfra han dog verlede hyppige Bres ve med Carl, og døde 804. Han var en af fin Tids lærdes te og meest dannede Mænd og har efterladt fig Endeel the ologiske Skrifter, Breve og undervisningsbøger.
temanner, et tyds Folkeforbund, der i Begyndelsen af det 3die Aarhundrede nærmede sig Roms Grændser. De bees de paa den østlige Side af Rhinen fra Bodensoe til Mayn. De forte idelige Krige mod Kommerne og udbre dede sig over en stor Deel af Gallien og Helvetien. Chlodes vig slog dem 496 ved 3ulpicb og berøvede dem mange af deres Besiddelser.
Alembert (Jean le Rond d') een' af de beremteste Mænd i det 18de Aarhundrede, var fød i Paris den 16 Nov. 1717 og blev udsat af fine Forældre. Barnet syntes saa svagt, at Politicommiffarren, som optog det, istedet for at sende det til Hittebarnshuset overdrog det til en fat. tig Glarmesterfones Ombue. Maafke havde han dertil hemmelige Ordre, thi, endfjendt d'Alemberts Forældre als brig gave sig offentlig tilkjende, undroge de ham dog ei deres Omsorg, og hans Fader udsatte siden en Rente for ham af 1200 Livres; en Sum der dengang var tilstrækkelig til Livets Nodvendigheder. Tiden opdagede imidlertid band Forældre, og man veed, at han var en Sen af en Mad. Zencin, berømt ved Aand og Skjønhed og Provincial. Kommisfair ved Artilleriet De stouches. Han havde megen Bethed i at lære og kom 12 Aar gammel Collegium Mazarin. Hans Lærere overraskedes ved hans Anlæg og troede at have i ham fundet en nye Pascal til Fordeel for Jansenismen, som de helbede til. Han skrev og i det første Aar af sit philosophiske Studium en Commentar over Pauli Brev til Romerne, og begyndte, som Condorcet figer, der hvor Newton endte. Men, da han begyndte at fudere Mathematik, fængslede denne Widenskab ham faa aldeles, at han for stedse gav Slip paa theologiske Stris digheder. Han forlod derpaa Collegiet, studerte Jura og blev Advokat; men vedblev at lægge fig med fag megen Flid efter Mathematiten, at han snart viste sig i jamme som fortrinlig Skribent. Videnskabernes Akademie optog bam til Medlem, og, da han vandt, den af Berlins Akade mie udsatte Priis ved Theorien our Bindene, blev han og Medlem af dette Selskab. Flere Nar levede han blot for mathematiske og physiske Videnskaber, men, efterhaanden opvaagnede igjen bans gamle Lyft til de jonne Videnskaber. Han begyndte denne nye Bane med fin Indledning til Ens cyclopedien, og dette Bærk vil stedse blive et Mynster paa, hvorledes man bør rive over Videnskaberne med Værdig
