fald. Han følte nu for Alvor fin uvidenhed, og begyndte Derfor kraftigen at studere især Latins og Toscans, hvore for han og reiste til Toscana. Paa denne Reise lærte han at kjende Grevinde Albany, fod Stolberg, og i hende fandt hans Hierte en værdig Gjenstand, som hans Aand havde fundet i Digtekunsten. Efter hendes Gemals Dod levede han i det inderligste Forhold med hende. Hun op- flammede, hans Aand og i hende fandt han Erstatning for Alt andet i Verden. Han levede i Paris, besiæftiget med Udarbeidelsen og Udgaven af fine Værker, da den franske Revolution brød ud. Han forlod Paris, slakkede urolig omkring, studerede mod Slutningen af fit liv med megen Jver det græske Sprog og døde 8 Oct. 1803 i Florents. Vi have 21 Tragoedier, 6 Comoedier og een Tramelogoe die, en Middelting mellem Tragoedie og Opera, af ham. Denne var udentvivl det bedste af hans dramatiske Værker, der mere ere Forsøg end uddannede Stykker. Af hans pro- faiste Værker, er hans Selvbiographie det vigtigste og ins teressanteste og gjør os bekjendte med denne sjeldne Mands Eiendommelighed.
Alfred eller Aelfred den store, Konge i Engelland (fod 849 ded 900) hører til det ringe Antal Fyrster, som Efterverdenen uden Modsigelse kan tilstaae det saa ofte misbrugte Navn af stor. Han besteeg den engelske Throne 872, paa en tid da de Danke og Normannerne, alerede længe frygtelige for de Engelske, stedse udvidede deres Erobringer. Alfred drog imod dem, var ei meget heldig og sluttede Forlig med dem, som ei blev holdt. Deres Overmagt tvang endog Alfred til at flygte forklædt og han opholdt sig over et Aar i Tjeneste hos en Hyrde. Men selv her var han ei ledig. Han erfarede, at hans Underfaat- ter rustede sig i Stilhed imod deres Fjender og gap dem Efterretning om sit Opholdssted, men holdt det tillige for bedst selv at indhente Kundskab om de Danskes Tilstand. Forklædt som Harpespiller begav han sig til den danske An- fører Guthorms Leir, og saae her de Danskes Sikkerhed og Uforsigtighed. Han ilede tilbage, satte sig i Spidsen af en Hær og tilfægtede sig en saa fuldkommen Seier, at hans Sjender nødtes til at bede om Fred. Han tilstod dem at blive i Landet, dog maatte de saavelsom deres Anfører antage Christendommen. Nu gjorde han fortrinlige Inde retninger i fit Land. Han anlagde Fækninger og lod En- deel af fine Undersaatter eve fig i Baaben, medens han lod de andre besørae Agerdyrkningen. Han byggede Stibe for et beskytte Kyskerne mod de Danses gjentagne Angreb, som herved tilintetgjordes. Han forgede og for fit Folts Sikkerhed og Dannelse ved Love og undervisning. Han
