med Rette, at et faa virkelig stort Malerie afden ædlestehelteaand og Troskab, uden ængstelig indskrænkelse af Kjerligheds Lon, men og uden et eneste fornærmeligt usædeligt Træk, med den hoießte Fylde af Sværmerie, vel eralteret over Naturen, men dog forlystende for den sunde Smag ved den trohjertigste Simplicitet i Fremstillingen, fortjente i An Tid den Hylding, det nød i Aarhundreder.
Amalgama er vissolvets Forbindelse med Metaller, og Operationen selo faldes Amalgamation eller Amalgameren. Allerede de Gamle fjendte Amalgamationen, som Plinius og Vitruvius fortælle. De nyere have lidt efter lidt gjort denne Kunst fuldkomnere; og Kongen af Sachsen har ved Freiberg ladet opbygge et Amalgamationsværk, der kan ansees som et Monster.
Amalia (Anna), Enkehertuginde af Sachsen-Weimar, fortjener en udmærket Plads blandt Tydßlands Fyrst inder for den Understøttelse og Opmuntring, hun har viist Bidenskaberne. Allerede i fit 19de ar Enke efter Hertug Ernst August Constantin, som hun mistede 1758 efter et toaarigt gteskab, forstod hun ved en fornuftig Forvaltning at oprette de Tab, Sachsen - Weimar havde lidt i Syvaarskrigen, spare betydelige Summer uden at trykke fine undersaatter og ved sin Omhue afvende Folgerne af den Hungersnød, som 1773 traf Sachsen. Hun lagde Grunden til nye Indretninger for fin Nations Aandsdannelse og gjorde de gamle fuldkomnere. Hun udnævnte Wieland til Hovmester for sin Sen, den nu regierende Hertug, og drog Mænd af de meest glimrende Talenter til Weimar, som Herder, Githe, Seckendorf, Knebel, Bottiger, Bode, Muscus, Skribentere, hvis Ravne for en Deel hore til de berømteste i den tydske Bitteratur. Schiller kom først sildigere derhen. Selv efterat hun havde overgivet Regjeringen til fin Son, vedblev hendes Slot i Weimar og hendes Lyftkæder at være et Samlingssted for alle Lærde og Reisende af Fortjenester. hun døde faa Maaneder efter den ulykkelige 14de October 1806.
malthea er Navnet paa en Gjed fra Den Creta, der diede Jupiter, da hans Moder skjulte ham der af Frygt for Saturn. Efter denne Gjed bliver Overflødighedshornet, som Jupiter gav Melissus's Dettre fordi de havde hjulpet Rhea, med den Belsignelse, at de deraf kunde tage Alt, hvad de behøvede til deres Underholdning, kaldet sornu Almatheæ. En Nymphe skal ogsaa have havt dette Ravn, fom ogsaa brugtes om Sibyllæ fra Cuma.
