Halvee; og Magellan omfeilede Amerikas syd- ligste Spidse forbi Jldlandet. Nu begyndte alle soefarende Nationer at tænke paa Opdagelsesreifer; fremfor alle de virksomme Britter. Venetianeren Cabot i Henrik 7des Tjeneste opdagede Ny Foundland og seilede til Virginien. Ved at sege en nordvestlig Gjennemfart til Asien gjorde Engellænderne betydelige Opdagelser i Nord- amerika; Cap Breton blev besat af dem 1509 og My Skotland 1550. Martin Frobisher be foer det Stræde, der bærer hans Navn under 60° Grad N. B. og opdagede den sydlige Deel af Grønland. Frants Drake opdagede Ny Albion, Davis, det Stræde, der har Navn af bam, og Baffin den store Bugt mels Iem Am rika og Grønland. I Tidsrummet fra 1607 til 1610 opdagede Hudson, der trængte frem fra Grønlands østlige Kyst under 73° til 83°, det Stræde og den Bugt, som ere faldte efter ham. Aar 1500 blev fabrador og 1534 Canada taget i Besiddelse af Portugiserne saa velsom Landet mellem Maranon og det æthiopiske Hav eller Brasilien 1510, Landet ved Paraguay opdage. des 15 16 af Dios de Solis, men blev igjen glemt og først i det 17de Aarhundred deelt imellem Spanier eg Portugiser. Cortes og Pizarro gjorde store Erob- ringer for Spanien. Florida blev 1512, gammel erico 1520 og Louisiana 1583, spans Eiendom; derfra kom Spanierne til My Merico og Kalie fornien fra Panama gif de til Ny Granada, Pavia og Chilo. Buenos Ayres var alerede anlagt 1535; Guyana fandt de 1663. Ogsaa de Fran Fe anlagde Colonier i Ny Skotland (Akadien) Canada oa Louisiana. Mere endnu end det faste Land lokkede Derne de gjerrige Europæer. De bers mudiske er, saa kaldte af deres Opdager Spanis eren Bermudas (1527) besatte Engellænderen So mers 1609, medens Antillerne vare i Spaniers nes Hænder, hvilke Engellænderne havde frataget Jamai Pa. Disse tilligemed de Franse bemægtigede sig de ovri ge, hvorved de bekjendte Sørøvere, Flibustier spillede eu Rolle. Ved et formeligt Foredrag deelte sidstnævnte Nationer disse Der 660. Hollænderne nedsatte sig først ved Delavare og i Brasilien, anlagde Surinam cg forplantede Gutterrøret til Curaçao; de Danske erhvervede St. Croir, St. Tho in a s rg St. Jan; de Svenske Barthelemy 1784; tidli gere havde de oprettet en Colonie ved Delavare. Russers ne kom i det 18de Aarhundred til den nordvestlige Kost af Amerika: ligeledes Britterne, der trængte fra Nutkasund til Jiscap, og erboldt Canada af Frankerig. Spanierne seilede mod Nord fra Californien. Endeligt kom det
Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 1.djvu/86
Udseende