vigtige Lidspunkt da 'de brittise Colonier reve fig tos fra Moderlandet og bleve 1783 i Freden til Versailles erkjendte for en uafhængig Stat. Amerika er i Ordets fande Jor stand en nye Verden fer os; og den hele nordlige Stræts ning fra Subfonsbugten er os ligesaa ubekjendt som det Indre Afrika. Forst for 1200 Aar siden, paafiade Grands tere som Humboldt og Bernabucci, tan me. rika være bleven befolket, og det fra Hoiafien; Rhode troer over det aldntife Has af Phoenicier; Johannes Muller mener over det stille Has af Hunner; Enhver troer i Sprog- og Ansigtstraks Bighed hos Indbyggerne at finde Grunde for fin Paastand. Jo nærmere Indbygger ne ere Linien desto mere mørkrodt er deres Skind; alle have fort stipt Haar. Endnu vanskeligere har man kunnet blive enig i Henseende til disse Folkeslags Sprogforsfiel. lighed. Francesco Lopez taller 1500. tha nasius Kircher soo, Lorenzo Hervas 9 forskjellige Sprog, 3eune reducerer dem, efter de af Humboldt ham meddeelte Sproglærer til to, det toltechiste og appalachiske. De egentlige Amerikaners Antal er nu ikke fort, Europæernes Erobringer have bety deligt formindket. dem. Ameritas. Befolkning angives yderst forskjellig: af nogle til 300 mill.; af andre til 60 ja endeg til mindre end 30 Mill. De oprindelige Indbyge gere lede for det meste under Gmaafyrster i Nomaderiis stand; men de ere for en for Deel udartede ved Blanding med Fremmede, deels Europæer deels Negerslaver. Ame rita har de hoiefte Bjerge og de største Floder og Søek. Chimboraso er den høieste Spidfe (over 19000 F00) af den uhyre Bjergkjede Cordilleras de lbs A h des, der gaaer fra Amerikas sydligste Egne til ind i Nordamerika. De største Floder ere Missisippi, Laus rentsfloden, Dronoco, Maranon og la Plata. Amerika har Indfoer fra 500 til 1800 ile. Cacao, Cochenille, Chinabark, Kartofler, Tobak, Banille, Mais ere oprindeligen amerikanske Produkter. Landet har alleslags Metaller, og af Dyreriget Sama, Bicogna, Polarræve, Vaguarer, som blot findes i Ainer rika.
methyst, en igjennem alle Skatteringer Loben- Se fiolblaae Quarts. Da den forekommer i temmelig store Maffer, saa forarbeides alle Slags Kar, Daaser og Kunsts fager af den. De Gamle bar den som en Talisman for at hindre Virkning af Gift. Magierne paastode, at den forebyggede Drukkenskab og befriede derfra, naar man bandt den paa Kroppen. Denne Trö finder man endog bekræftet af Aristoteles, og har givet Stenen Navn.
