i flere Stater. s. Maaes heller ikke hensigten herved, maae Skatterne forhøies, hvilket er et langt fiktrere Miss del end at paalægge nye Skatte.
Amphibie. Dette Ord betyder en tolivet Skab. ning, det vil sige en saadan, der kan leve baade i Vandet cg paa fandet, og de ældre Naturforskere henførte under Amphibiernes Classe alle de Stabninger, som havde denne Egenskab: Nu bruger man Ordet Amphibie i en mere inda Frænket Mening, og betegner dermed Dyr, som have rødt og koldt Blod og aande gjennem virkelige Lunger. De has se alle et Hjerte med et Forkammer og et Hjertekammer. - Ved disse Kjendetegn kunne de sjælnes meget noie fra alle andre Dyr. Deres Blods kolde Egenskab sjælner dem fra Pattedyrene og Fuglene og deres Hande gjennem Lunger fra Bifene. Deres Blob er vel ikke iiskoldt, men modtager aldrig en heiere Grad af Barme end Luften eller Bandet har, hvori de opholde sig. Intet Dyr of de andre Claffer synes at kunne holde ud i saa hei Grad af Barme eller Kulde som Amphibierne især enkelte Are ter. Frøer kunne f. Ex. leve i menneskets Mave og i Jise flumper. Nogle Amphibier leve baade i Bandet og paa Landet; andre leve fun i et af disse. Sumpe, Moradser, Huler ic. beboes fornemmelig af Amphibier. De forplan te dem meest ved g, kun faa bringe levende Unger til Verden. Markværdig er den stærke Reproductionskraft ved nogle af disse Dyr, saa enkelte Dele, der berøves dem, vore gandske ud igien. Adskillige Arter tunne leve utrolig lange uden Luft og Næring.
Amphibiotithet eller Amphibiestene ere gora feninger of Amphibier.
Amphictyon (e det, en berømt Statsforbin delse i Grækenland, stiftet efter de fleste Efterretninger af Amphictyon, men efter Strabo af den argisiske Kong Aerisius, til at være et Foreningspunkt for de enkelte græffe Stater. I Begyndelsen var Delp b Forsamlingsstedet, fildigere blev det Thermopylæ eller ret. tere den derved liggende Flæffe Anthela. Tolv græffe Folkeslag sendte hver to Deputerede derhen: de forsamlede fie med megen Højtidelighed og Praat, afgjorde offentlige Stridigheder og vist imellem de enfelte Stater, enten med det Gode eller med Magt, og straffede borgerlige og Kriminalforbrydelser, især Overtrædelsen af Folkeretten og Forsyndelsen imod Orakiet. Efter falden Dom paalaga des en Pengebode, der fordobledes hvis den ei betaltes til bestemt Eid. Adio, man endnu ikke, forenede hele Fore bundet sig for at tvinge dem til tydighed med Magt. Koke
