egreb, ifolge hvilken vi oplefe bet'i fine enkelte jende mærter for at give det fin fuldstændige Tydelighed. Den analytiske Methode i Philosophien gaaer ud fra det, der sages, som om det var givet, og gaaer fremad til de Betin. gelser under hvilke det kun er mueligt. Man kunde falde den den regressive Methode til Forfiel for den sontbetiskee der kunde kaldes den progressive. Analysis er og Nav- net paa en Deel af den almindelige Mathematik. Denne Analysis betragter Størrelsen i ubestemte Tal og betegner dem ved Bogstaver eller andre Tegn. Den deles i Analysis finitorum (om Størrelser, bois Dele ere endelige) og infini Forum (for saavidt de beßdae af uendelige Dele). Analys fis er en Opfindelse af nyere Tider. Araberne i det sydlige Europa synes at have givet den første Anledning til denne Wibenskabs Opfindelse. Navnet Albegra, hvormed man betegner en Deel af denne Videnskab er arabisk. Franke, Nederlandere og Engelsmænd have gjort denne Bidenkab meget fuldkommen. Af Analysis infinitorum finder man først Spor hos Newton; Leibniz har opdaget dens egentlige Grundregler og indførte den som en nye Bideng fab.
Anamorphofe faldes de enkelte Deles urigtige Omfætning imod de fande Forhold, som Reglerne for Pers Spectivet paalægger Kunstneren.
napæ ft, en metri god af to forte og en lang Stavelse valtsaa en omvendt Daktylus.
Anarchie er en Folkeforening uden ordentlig Res gieringsform. Men, da Begrebet om en Folkeforening til Opnaaelsen af visse fælleds Hensigter indeholder i sig en fælleds Regjering, saa maa Anarchie betragtes som en lore dens og Opløsnings Tilstand, der sætter Borgernes fuffe f Fare, men heller ikke ifølge fin Unatur kan blive herskende pg fun kan finde Sted ved overordentlige Leiligheder som en Overgang Cf. Er. ved den franske Revolution).
Anathema, er den Formular, med hvilken Kirkea bann paabydes. At udsige Anathema er derfor det sams me som paalægge Kirkens Bann.
Anatomie (af det græste avareuves, ffiære itn Tonderlemme) Sonderlemmelseskunsten. For saavidt den Beffiæftiger sig med undersøgelse af dyriske Legemer, fale Der man den og 30otomie. Anatomien er en Deel af Naturhistorien og hører til Medicinens vigtigste Hjelpevi denfkaber. Det menneskelige Legemes Sonderkjæren var ei meget brugelig hos de gamle Folkeslag. De gamle gyps
