ter havde endog for Affus derfor og pleiebe med Steenkaft at forfaige dem, som ved Indbalsameringen opskar de Dos de. Hos Grækerne hindrede Religionsgrundsætninger Befjeftigelse med Anatomien, da afdøde Menneskers Liig saa hurtigt som mueligt fulde begraves. Selv paa Hippocrates 's Tid vare de anatomiße Kundaber endnu heißt middelmaadige, og sandsynligviis tagne af Dyrenes Song derlemmelse; dog var Kundskaben til Beenradens Bygning alerede videre fremrykket. Senere var Alexandrien i gypten Sædet for Kunster og Videnskaber, Her blev og Anatomien bragt til en hei Grad af fuldkommenhed ved Herophilus af Chalcedon 300 ar f. Chr. Han sonderstar menneskelige Legemer i Mængde. Efter Cels' sus's Widnesbyrd fik han endog Tilladelse at aabne Fors brydere levende endskjendt man intet videre Bevis har hers for. Han berigede Anatomien med mange vigtige Opdas gelser, f. Er. oper Hiernen, Nerverne te. Erasistras tus,, en Samtidig af bam, gjorde næsten endnu meer for Anatomien. Siden forsømtes igjen Anatomiens Studi um, især af Empirikerne. Galen, dannet i Alerandrien (131 efter Chr). havde famlet alle Datidens og Fortidens anatomiske Kundskaber, men synes et selv at have bragt Anatomien fremad, da han meest befiæftigede sig med at sonderskjære Dyr og anvendte hvad han forefandt paa den menneskelige Bygning. Blandt Araberne fandt ingen Anatomie Sted; den var forbuden ved flere Lærdomme i deres Religion. Deres Læger ofte derfor deres anatomise Kundskaber af Græfernes, især Galens Skrifter. Saales des blev Anatomien i flere Aarhundredes taaende paa samme Trin. Forst i det 14de Aarhundred fremstode Mænd, der ei tilfreds med de aldre Kundskaber i Anatomie en, selv vovede anatomise Undersøgelser. Den overtroiske Frygt for at sønderskjære menneskelige Liig forsvandt lide efter lidt, da en philosophis and udbredte mere ante fribed iblandt Menneskene. Mondini de Luzziz Professor i Bologna, anatomerede først offentlig to Liiga og udgav ftrar efter en Beskrivelse af det menneskelige Les geme, som tænge bles den almindelige Lærebog i Anatomie en uagtet mange rigtigheder fandt Sted i samme. Fra denue Tid blev det en Sædvane ved alle Universiteter aars lig een eller flere Gauge offentlig at anatomere menneskelis ge legemer. Da man imidlertid alt for ængsteligt hængte ved det Gamle, giorde Anatomien lange ingen hore Frems fridt. Montagnana, Profeffor i Padua i det 15de Nar. hundred, kunde rose sig af selv at have aabnet 14 Liig, bvilfet var meget. I det 16de Narhundrede blev det anatomis fe Studium mere udbredt, og mange nye Opdagelser gjor des. Herven beviifte 1619 Blodets Omløb. I det 17de Aarhundred levede flere berømte Anatomer, saavelsom
