lien, men siden fildtes fra ham, indlod sig i andet ste. fab med Greven af Caraman, efter hvem hun nu er Enke.
Cabbala, egentlig mundtlig Tradition, betyder hos Joderne snart Propheternes Lære, snart gamle Sagn, men fornemmelig den mystike Philosophie. Barnet Cabbala er ei meget gammelt, men hvad den cabbalistiske Philofopbie angaaer, saa er de Lærdes Mening om dens Oprindelse meget forskjellig. Joderne udlede de cabbalistiske Hemmelig heder fra deres Folks ældste Tider, ja fra Adam selv. Men, om og en hemmelig undervisning fandt Sted bos de ældste Hebræer, saa angit den kun Gudstjenesten. Den cabbalis ftiste Vhilosophies Oprindelse maae man sege i gypten, fra Simon Schetachides, som bragte den derfra til Valæktina. Først i det andet Aarhundred blev den skreven, for at den ei ved det jødiske Folks Adspredelse kulde tabes. De nyere Fortolkere bave indblandet meget Fremmed. Man inddeler Cabbala i den symboliske og den reale. Den symboliske beskjeftiger sig fornemmeligt med Bogstaver, som den tillægger bemmelige Betydninger; den reale, modsat den symboliske, indeholder Lærdomme og deles i den the os retiffe og practise. Den theoretike søger at forklare den hellige Skrift efter bemmelige Traditioner og af samme fremstille et philosophis System Metaphyfit, Physik og Pneumatik; den practise derimod lover os den Widenkab at gjøre Mirakler, og det blot ved en kunstig Anvendelse af de guddommelige Navne og Sprog i den hellige Skrift. Efter Videnskabernes Gienfodelse studerede mange lærde Mænd Cabbala. Af de nyere Cabbalister ere fornemmelig Deinrich Morus og Christian Knorr berømte; den Sidste har famlet det vigtigste af de cabbalistiske Skribentere i to varta Bind paa Latin.
Cabochon, en delfteen, fornemmelig en Rubin, der vel er sleben, men ei tilbørlig formet.
Cabotage, Skibsfart langs med kysterne fra en Havn til en anden, hvorved man undgaaer den høie Soe; videre Kundskab om Syfterne og den Handel, der drives. Cabotier, et fladt Fartei, der kan bruges ved Kosterne, en Kystfarer. Cabotere, befare Syfterne eller drive Kysthandel.
Cachet (lettres de), bemmelige Arreftbefalinger, ved hvilke man forhen i Frankerig kunde faae Een arrefteret eller forviist uden at angive nogen Aarsag dertil. Man tilskriver Water Joseph, en berygtet Capuciner under Richelieus Ministerium, deres Opfindelse.
Lacedæmon, see Agathodæmon.
