Thomas Wentworth (fiden faa berømt under Navn af Grev Strafford) og hamden. Kongen følte sin uret alt for vel til at han skulde nægte disse Mænd sit Bifald. Alle Fangne, der vendte sig umiddelbar til ham, fik deres Frihed. Buckingham derimod veobley at oversvømme Landet med vils Zaarlige Forordninger, nye Byrder lagdes til de gamle, og at Munterhed var forsvunden, som Clarendon udtrykker sig fra hver tænkende Englænders Unfigt. I denne Trængfels Tid forledede Buckingham Kongen, der ei var Krigen mod Spanien voren, endnu til en anden Krig mod Frankerig. Resultatet deraf var det befiemmende og ulykkelige Foretagende mod Den Rhé. Nationen saavelfem Kongen følte Nødvendigheden af et nyt Parlament, der blev fammenkaldet og aabnet i Marts 1628. Beundringsværdig var ten Viisdom og det Maadehold, man i Førstningen viste. Intet uærbødigt Ord hørtes mod Kongen; fra den anden Side indrømmede Statss fefreteer Coke frimodig, at ulovmæssige Forholdsregler havde fundet Sted, og at man maatte forelægge Kongen fine Besværinger samt Midler til at afhjelpe dem. Begge Huse traadde sammen i en Commitee, hvis Refultat var den berømte Petition of rights, hvorved Grundbestemmelserne mellem Kongen og Folket skulde fornyes overeensstemmende med Magna Charta. Kongen var en Tid tvivlraadig om han sfulde bekræfte den; endelig kom paa Buckinghams Raad et Budskab, som befalede parlamentet at beskjeftige fig med Pengetilstaaelser istedet for Statsanliggender. Jo mere uventet denne Forholdsregel var, desto heftigere vare de utbrud, som fulgte den. Man besluttede paa nye at anflage Buckingham; Kongen gav nu efter af Frygt for sin yndling og bekræftede hvad man ønskede. Men man tænkte ei længe paa denne Parlamentets Triumph. Man foreslog at atstaffe Tøndepenge (tonnage). Kongen proroguerede nu Parlas mentet i Haab om at gjenoprette fine Baabens Hader. Istedet derfor bestjemmede Denbigh det engelske Flag; Bus kingham blev ombragt ved Snigmord, og det Foretagende, han skulde anføre, gif, overftyr. Det igjen samlede Parlas ment viste sig mere ftridigt end for; politiske og religiøse Fanatiker stode i Spidsen af samme og ledede Forhandlingerne. Det kom til alvorlige Optrin, Kongen ophævede Parlas mentet og treg Anførerne for Oprøret til Ansvar. Derpaa gjorde han Nationen Regnskab for fin Opførsel og erklærebe at han for Fremtiden vilde regjere uden Minister og uden Parlament. Sans første Foretagende var nu at slutte Fred med Frankerig og Spanien. Garl gjorde en ypperlig Brug af fin Magt og England nød i 12 Uar Fred og Held. Bel viste enkelte Optrin at man var mere mæt af end glad oper benne @ykke, og at Englænderue fatte mere Priis paa Fris heden end deres Belbefindende; dog vilde Moligheden es
