været forstyrret i England, havde ei Skotland begyndt. Ales rede Jacob havde villet forene den engelske og den fotfe Kirke; Earl foretog denne plan paa nye, ledet heri af Biskop Laud af London. Han havde besøgt Skotland 1633, var bleven erkjendt i sit geistlige Supremat, havde oprettet et Bispedømme i Edinburgh og trukket adskillige prælater, deels ind i Statsraadet, deels i Spidsen af Domstolene. Men istedet for ftrar at udføre fit Forehavende, lod han sig nøie med at vælge Endeet sotste Biskopper til at beftemme en nye Liturgie. Urbeidet trak sig ud, da pluds felig en kongelig Befaling udstededes 1637, og befalede at man i alle Kirker skulde følge den nye Liturgie. Herover udbrød en Opstand i Edinburghs Domkirke, hvorved Capis telets Decan nær havde fat livet til. Ult raabte: Messe, Pave, Antichrist! Mænd af Anseelse blandt Folket bragte Sog igjen Rolighed tilveie; man ansøgte Kongen ærbøbigt om at tilbagetage den nye. Liturgie. Laud tilstod den kun at suspenderes. Hermed lod man sig ei noie. Insurrectionen organiserede sigs Deputerede dannede en nye Regjering, og der opkom et Fordrag (Covenant), som man sagde var beseglet af Himmelen selv. Den ædle Wentworth raadebe uopholdelig at rufte sig til Krig, men dog opbyde Alt for at undgaae den. Istedet derfor tog Carl fin Liturgie tils bage. Han sammenkaldte derpaa en almindelig Forsamling af presbyterianste Seiftlige i Glasgow, hvilken begyndte med at anklage alle Bistopper. Den kongelige Commissair erklærede derpaa Forsamlingen for opløft; den blev desuagtet fammen, fortsatte sine voldsomme Beslutninger, medens en Hær samledes under testy og truede England. Kongen forsamlede sin Magt i York og mange Frivillige strømmede til hans Faner. Wentworth, der dengang var Vicetonge i Ireland, fendte ei alene alle de Penge han der fandt i Statscassen, men ofrede frivillig sin egen Formue til Fædres nelandet; han havde paa egen Regning hvervet og udrustet tre Cavallerieregimenter. Desuden samlede han en sær i Ireland, hvormed han truede Skotlands veftige Kyster. Der behøvedes fun fast Billie fer at tilintetgjøre Rebellerne; istedet derfor valgte Carl underhandlinger; man lovede gjenfibig at nedlægge Vaaben. Men neppe havde Kongen oplast sin hær, før Rebellerne ruftede sig paa nye, og et almindeligt Consistorium kaldte dem til Baaben. Kongen faldte Wentworth til sig, og denne troe Tjeners første Srd vare: "Krig mod Stotterne, et Parlament for Englæns derne!" Begge Dele bevilgedes. Wentworth foreslog en frivillig Subscription og tegnede sig selv for 20,000 pund. Ophøiet til Greve af Strafford ilede han til Ireland, bevirkede Pengetilstaaelser af Parlamentet og Geistligheden, samlede 11,000 Mand og vendte tilbage til Kongen. Uheldigviie
