faldt han i en Sygdom i Chester; Storseglbedareren Coventry, efter ham den dueligfte Mand, døde. Kongen stod atene mellem sin Godmodighed og svage eller forræderste Raadgivere. Imidlertid havde det engelske Parlament fams let sig og var alerede deelt i flere partier, da Strafford kom til London. Man var i Begreb med at bevilge Subsidier, da Statssekreteren Henry Bane, ganske uden Kongens Ordre erklærebe, at denne enten forlangte 12 Subsidier eller Intet. Denne Fordring vakte igjen den puritanske Opposition; mant apfatte Sagen til den følgende Dag. Jmidlertid bedrog den famme Forræder Kongen med den falske Efterretning, at Underhuset vilde erklære alle de Skatter, som fandt Sted for ulovmæssige og Krigen imod Skotland for uretfærdig. Kona gen opløfte herfor Parlamentet den følgende Morgen. Endnu famme Dag erfarede han Sagens rette Sammenhæng; han fortrød sin Overilelse, men det var for sildig at gjøre den god igjen. Nu var Intet andet tilbage end at kjæmpe og feire. Strafford ønskede det og Kongen havde Midler i Hæn derne. Et Opløb i London, foranlediget af puritanerne, havde nær kostet Erkebiskop Laud Livet; Hovedstaden gjenled af Forhaanelfer og Murren. Kongen gik med Strafford og Erkebispen imod Skotterne, som efter de engelske Puritaners Opmuntring vare faldne ind i England. Strafford ventede blot Kongens Tilladelse for at flaae dem tilbage. Istedet derfor indlod han sig i uve underhandlinger, underskrev fores Tebig vanærende Betingelser og vendte tilbage til London, hvor han i November 1640 aabnede hiint berygtede Parlas ment, som før Størstedelen bestod af Puritaner og syntes ei at have mindre for end Kirkens, Thronens og den hele Cons stitutions Kuldkastelse. Dets første Angreb vare rettede mod Strafford. Pym anklagede ham for Statsforræderie og det ligesindede Overhuus fatte ham i Tower. Strafford havde ved sit Forsvar forvirret fine Unklagere; disse vilde ogsaa nu være hans Dommere. Uventet kom Kongen frem og erklærede, at han nok bilde give sin Minister Ufsteed, men kunde ef erklære ham for Forræder og vilde aldrig handle imod sin Samvittighed. Denne af troløse Raadgivere indgivne Erklæring bragte Folket i Raferie. Sex tusende Banditer omgave Parlamentet; Billen gik igjennem begge huse og forelagdes Kongen, der, bestormet fra alle Sider, endelig gav efter, og udnævnte en Commission til undertegnelse af alle til kongelig Sanction indgivne Biller. Med denne Dag taba tes Alt. Strafford og Laud døde paa Schaffottet, Finch og Statssekreteren Windebank reddede sig med Flugten; retsafne Juron nedlagde sit Embede som Statmester. Kon gen var i Puritanernes hænder, hvilke inden fort Tid fatte alle tre Riger i Lue. En giftig Libel angreb Kongens Chas tacteer, handlinger og hele Regjering. Biskopperne
