havde han ofte underholdt sig med Professorerne ved univers fitetet og bivaanede de offentlige Disputationer over Seo. metrie, Mechanik og Historie. I Bender havde Læsning været hans Hovedbeskjeftigelse; han havde ladet abstillige fvenste tarde tomme til sig og faaet dem til at bereise Grækenland og fien. Nogle af disse Reisebeskrivelser ere trykte, andre findes i Haandskrift i Upsala. Hovedtrækkene i Carls Characteer vare Fasthed, Tapperhed og Retfærdighed, men han overbrev ofte disse Dyder til sin og sit Folks Stade. Efter sin Tilbagekomst viste han sig mere rolig, blid, maades holden og tilbøielig til kloge Forholdsregler. Efterverdenen maa stedse beundre ham, uagtet de Bebreidelser, der kunne giares ham. Han lod sig forlede af tykken, men ei netplace af modgang. Hans Capellan, Nordberg, har frevet hans Historie; Adlerfeld har udgipet historiske mærkværdigheder om ham; men Voltaire overgaaer dem begge i fin Histoire de Charles XII, et mønster paa Klarhed, Elegans og præs cision, hvorvel den ei er fuldstændig eller frie for Bildfarelfer i Navne, Narstal og geographiffe Angivelser.
Carl Emanuel iste, hertug af Savoyen, med Tilnavnet den store, var født paa Slottet Rivoli 1562, og viste sit Mod i flere slag og ved flere Beleiringer. I Maret 1590 arbeidede han paa at blive Greve i Provence. Hans Svigerfader, Philip den 2den nødte Parlamentet i Air til at udnævne ham til denne Provindses Stytspatron, for ved dette Exempel at bringe hele Frankerig til at antage Kongen af Spanien som Beskytter. Hertugen af Savoyen havde ligeledes planer paa den franffe Throne. Hans ubes grændsede Ergjerrighed vifte ham udsigter til Keiserkronen efter Mathias's Dod, paa Kongeriget Cypern, sem han vilde erobre, paa Macedonien, hvis Indbyggere, der tyraniferedes af Tyrkerne, tilbøde ham Dverherredømmet over dem. Genferne bleve nødte til 1602 at forsvare deres Stad mod Senne Fyrste, der midt i Freden lod den overfalde om Natten og føgte at storme den. Henrik den 4de, der ogsaa havde Nars sag at beklage sig over ham og slog ham adskillige Gange ved fin General Lesdiguieres, tiistod ham dog en taalelig Fred; men den stedse urolige Earl Emanuel begyndte nok engang en Krig med Frankerig, Spanien og Tydskland. Han døde af Kummer i Savillon 1630. Hans Ergjerrighed førte ham paa Afveie, som ere en stor Fyrste uværdige. Dev gaves et noget mere forstokket Menneske end han. Man kunde sige, hans hjerte var utilgjengeligt sem hans Land. Han bygs gede Paladser og kirker, elskede og dyrkede Videnskaberne, men han tænkte Eun libet paa at giste fine undersaattee Iykkelige.
