og hans Over: Adjutant, Oberftlieutenant von Holst, som havde fulgt ham fra Norge, ledsagede ham. Han vilde først til Carlskrona for at fee Skibsværfterne, paa Veien til Selsingborg vilde han tilbringe een Dag i Lund, hvis Aka- demie havde udnævnt ham til Cantsler. Men alerede paa den tredie Station fra Stockholm blev han syg, og det næften umiddelbar efter Nydelsen af en kold Postey. Paa Veien fra Norkjøping til einkjøping tiltog hans Koliksmerter og Opkastning. En rækkelig Mistante bemægtigede sig hans Sjel. Han nød meget hyppig frist Melk. I en Samtale med D. Lodin i Linkjøping yttrede han den Formodning at den poftey, han havde spiist, var bagt i et Kobberkar, og diffe mistænkelige yttringer foranledigede det første Rygte om, at Prindsen var forgivet. De Midler, som brugtes, hjalp kun Lidet: i Ecksio lod Kronprindsen Provinciallægen D. Olint falde, og denne lettede hans Tilstand ved et Brækmiddel, saaledes at han kunde reise til Carlskrona. Men hans Onde vendte tilbage og forøgedes ved en Svints del, som han ei før havde mærket; ja der indtraf endog Dieblikke, da han ei vidste hvad han talede eller med hvem; Frygten for at have facet Gift yttrede sig stedse mere levende hos ham. Saaledes mødte han sin Broder i Ramløse; kun alt for snart forsvandt det lyse Dieblik som Glæben over at see sin Broder igien foraarfagede; under Samtalen, skal Prindsen, uagtet han stod sin Broder gandske nær, have spurgt: "Med hvem han havde den Ere at tale ?" den 28de. Mai reifte begge Brødrene til Helsingborg, hvor de toge en veemodig Afskeed med hinanden og Hertugen vendte tilbage til Kjøbenhavn. Alerede 6 Timer efter denne Skilsmisse opgav den Syge Aanden. Efter den elskede Broders Afreise begav han sig til Quiddinge for at see det mørnerfte Hufars regiments Manøvrer. Under samme vilde han begive sig fra Mitten af venstre Flet til Flanken, han lod Hesten gaae t Galop, men syntes et gandske at have den i fin. Magt; han havde redet omtrent 600 Skridt, da han taste sin hat; man faae ham vakle; da han endnu var redet 200 Skridt faldt han baglænds af Heften, som løb fin Rei. Hans Adjutant Holft og Ritmester Hagy hjalp ham op; Brantow, hans anden Ordonants: Officier ilede for at hente Livlægen, Rossi, fom Kongen paa den første Efterretning om Prindsens Sygdom havde sendt fra Stockholm. Lægen fandt prindfen følesløs med snorkende Kandedræt; alle midler vare forgjeves. Hans Uandedræt blev stedse sværere, et rødagtigt Skum gik ud af Næse og Mund. Efter en halv Time var han død. Hans Lig blev indbragt i Præstegaarden i Quiddinge og der blev fendt Bud til Professorerne Engelhardt, Flormann og Lilpes walch i Lund for at fomme Livlægen til hjelp. Om Efters middagen Kl. 6, da enhver Tvivl om hans virkelige Deb var
