forsvundet blev en Protokol optaget over dette ulykkerige Zilfælde og Major Forsalles fendt som Courier dermed til. Kongen. Næste morgen kom Lægerne fra fund: man raads Tog over Ligets Nabning, hvilken man besluttede at foretage nafte Dag, da man ei turde vente til den fengelige Befa ling ankom. Sectionen steede den zote Mai og Resultatet deraf var, at Prindsen var død af et Slag. Protokollen fendres til Stockholm og blev overgivet Collegium medicum til Bedømmelse, og dette var enigt med Rosst og Lægerne fra Lund at Prindsen var død af et Slag. Desuagtet blev der anftillet nøjagtige undersøgelser og i Befalingen. heront Rygtet om Forgiftetfe angivet som Andledning. Man havde fundet visse fremmede Substanser i maven og ei anstillet nogen videre undersøgelse derover; den engang vakte Miss tante fandt her nye Næring; Gemytterne ophidsedes stedse mere, og gik ved Prindsens Ligbegjængelse i Stockholm saa vidt, at den ulykkelige Grev rel Fersen blev sønderrevet af folket. Alle undersøgelser herom bleve uden Virkning, uagtet 20,000 Daler udsattes for den, der kunde give en rimes lig Oplysning om den formeente Forbrydelse. Ligets Bisættelse blev opfat i nogen Tid formedelft de oprørste Bevægelser, fom fandt sted. Liget blev henfat i den carolinske Begras velse i Ridderholmskirken. Kirkens Dekoration viste et Bjerg, fom truede med at styrte ind; i Veien var en Nabning i form af en hvælving eller en Grotte, hvorigjennem man faae Baggrunden, som forestillede en Cypresselund. J. Midten af famme var en Fordybning og deri et oplyst Kors. Ovenpaa Bjerget fad Swea i førgende Stilling for et Stjolb med den forevigede Kronprindses Brystbillede: ved siden deraf en Globus med det svenske Baaben og Løven. Paa begge sider af Bjerget vate to Runestene med følgende Inds ftrifter. "Ret og Grændset skulde han beskyttet; gammel Dyd og Fortidens re skulde han oplivet Helte og Konger, som her hvile, de største blandt Eder fulde paa Thronen i hans nem gjenoplevet." "Ei en Throne, blot end Grav stjens Tebe Sverrig ham. Deri nedsteeg han med Carls Navn og Svenfte Folkets evige ferlighed.' Stenen hvorpaa Swea fab, havde den Indskrift: "Alt, hvorom et Folk anraaber Simmelen blev givet med ham og med ham taget bort." Foran ved Bjergets Uabning stod Catafalken paa en Estrade, Ved hvert af de 4 Hjørner var anbragt en Caryatide med et Stør over sig, en Fakkel i Haanden og et £ys paa Hovedet. Men med den ædle Prinds havde man ei begravet den rækkelige mistanke om Warsagen til hans Død. Af tor Virkning paa Folket var den Beretning, Magister Krook, Præst i Quiddinge gav og som syntes at taste nogen Skygge paa Livlægen Rossis Opførsel. Og hvad maatte Folket troe,
