disse Havbugter bedder Bahia de Cadiz, den anden Bahia de Puntales. Indløbene til diffe, faavellous Havnen selv og Staden, forsvares ved Forterne St. Catha rina, St. Sebastian, Chiclane, Matagorda, Puntales og Fort Louis. Babia de Cadiz er den almindelige Havn for Koffardikibene, men Bahia de Puntales for Krigsskibene og de fra Amerika kommende Koffardikibe; the fremmede Nationers Skibe ter ei lebe ind der. I Henseende til Krigs- marinen er Cadir en Hovedplads, og efter Bourgoings Mening er den den fuldstændigte Soeplads i hele Europa. Staden er meget udvidet siden 1786, forskjønnet og forsynet med nye smagfulde Bagninger. Den er et Bispesæde, bar en gammel og en usædvanlig prægtig nye Cathedralkirke, 13 Klostre, en Landkadetskole, en Styrmandsskole, et for- treffeligt Observatorius, et See- og Landbofpital, et Girurgisk Institut, en botanist Have, et Nationaltheater, et- anseeligt Forsamlingshuus, 15 Civilhospitaler. For den fidite Insurrection beløb Indbyggernes Antal fig til 70,000. Paa Landtungen ved Staden ere meget vigtige Saltværker og Wiinhaver, hvor den bedste spanske Viin vorer. Fiferiet er betydeligt. Staden mangler godt Band, hvorfor hvert Huus er forsynet med en Bandkumme, hvori Regnvandet samles og gjemmes, men det feiffe Wand hentes fra Staden Puerto de Sta Maria. Cadir er Spaniens vigtigste Hans delsstad og hører til de vigtigte i Europa. Den er Middel punktet for den amerikanske Handel. Alle handlende euros pæiske Nationer have her deres Consuler, Agenter og Corre spondenter. J Maret 1795 vare der 110 store Handelshuse i Cadig uden at regne de mange mindre. J Aaret 1792 beløb Værdien af de fra andre Verdensdele indførte Barer fig til 100 Millioner og Bærdien af udførselen til 270 Mill. Realer. Aar 1804 var Antallet af anfomne Sfibe 1386. Staden Cadir er ogsaa berømt for fin heie lder. Den blev først bygget af Tyrierne og kaldet Gadir (et indgjerdet Sted). Efter dem eicde Carthagerne den, hvorpaa den kom under Romerne, som kaldte den Gades. Giden bemægtigede Araberne fig Cadir og beholdt den til 1262, da Spanierne fra tog dem den. 1696 blev Cadir plyndret og brændt af Eng. lænderne, men opbygget igien langt faftere end før af Spa nierne. J Aaret 1702 forføgte Englænderne et nyt Angreb, men udrettede Jntet. Mar 1800 bortrev Pesten 8000 Mens neffer. Da Spanien var allieret med Frankerig blev Cadir adskillige Gange blokeret af de Engelse, og Engang, dog uden Folger, bombarderet. J Aaret 1805 forefaldt i Stadens Nabolaug det vigtige Geslag ved rafalgar (see denne Artikel). Fra 1808 var Cadix en lang Tidi Insurrections- tilstand. Ved den franske Armees Fremskridt i Andalusien, drog den øverste Insurrections Junta til Cadir, forsamlede der in betydeligße Magt og bleo desuden forstærket ved
