(Om Mynterne, om Pengea Sndførelse i Stas lien, beres ældre og nyere Beskaffenhed, indi vortes Værdie og Forhold til de nuværende Mynter fra det romer fee Keiserdoms Forfald til det 17 de Karhundred til nytte for Fyrfter- og privatpersoner). Dette Værk gjorde overalt ftor Opsigt. Medens dette blev trykket, udgav han Essai poli- tique et economique sur la Toscane. Den tydske Keifer ubnævnte ham derpaa til præsident ved den høieste Handels- ret, der oprettedes i Mailand, og hvis Sammenkomster Joseph 2den ved sit Ophold der skjenkede fit hoieste Bifald. Han udnævnte Carli til geheime Statsraad og præsident i Finantscollegiet i Mailand. Som Director for Studerins gerne bestieftigede han sig næsten udelukkende med den offent lige underviisning og udgav et lille Skrift: Nye under- viisningsmethode for Italiens offentlige. Stoler, hvorpaa fulgte hans philosophiste Bærk den frie Mand og hans amerikanske Breve. Det forste var bestemt til at gjendrive Hobbes, Rousseau og Montess quieu. Endnu i sin Alderdom beskjeftigede han sig med den dyriske Physik og Physiologie, og udgav fit Ragionamento, og senere, 1788, fit store Bart dell' Antichite italiche og fin Afhandling over Hukommelseskunsten. han døde den 22de Febr. 1795. Hans famtlige Værker bleve fra 1784 til 1794 udgivne af ham selv i 15 Bind, dog ere de amerikanske Breve ei med i denne udgave.
Carlos (Don), Infant af Spanien, en Sen af Philip 2den og Maria af Portugal var født i Balladolid den 8de Jan. 1545. Hans Moder døde 4 Dage efter hans Føds fet. Selv var han svagelig og det ene Been var fortere end det andet. Den overordentlige Eftergivenhed, hvormed han blev opdragen, forøgede hans heftighed, halftarrighed og Heongjerrighed. Mar 1566 lob Philip ham af de i Toledo forfamlede Rigsftænder erklære for Thronfølger og to Nar efter sendte han ham til Universitetet Alcala de Henarez, i det Haab, at Videnskabernes Studium fulde formilde hans ustyrlige Characteer. Et ulykkeligt Silfælde bragte hans Liv i Fare. Han faldt ned ad Trappen i det af Gardinal Ximenes byggede Pallads og syntes at være død. Bel kom han sig igjen, men 11te Dagen efter blev han overfalden af en hidsig Feber, der lod Lægerne kun lidet Haab. Kongen, som man gav Efterretning herom, ilede strax til sin Can, og, da man erindrede sig at Prindsen havde en særs deles Høiagtelfe for den hellige Didacius, som dengang endnu ei var canoniferet, befalede Philip at bringe denne Helliges Legemes i en høitidelig Procesfion til ham. Man lagde det paa den Syges Seng og bedækkede hans hebe Unsigt med det
