Tom tiltalebe ham med Mildhed og forestillede ham, at de fleste Store, han havde skrevet til ei vilde undlade at aabens bare det for Kongen. Dette feede ogsaa, og Don Juan selv forebragte Kongen hvad Prindsen havde betroet ham.. Man troer at Don Carlos var rørt over Nederlandernes ulykke, at han var indbudet af dem at sætte sig i Spidsen af dem og at denne Plan fandt hans Bifald, fordi den var usædvanlig. philip syntes at troe, at hans Søn vilde flygte fra Spanien og gane til stederlandene. Den unge Prinds havde ofte viist den heftigste Lyft at deeltage i Regjeringen, men Kongen vifte sig stedse feld og tilbageholden mod ham, medens han, syntes at stjenke Hertugen af 2lba, Ruy Gomez de Silva, Don Juan og Spinola fin Fortrolighed. Don Carlos fats tede et uovervindeligt had til disse mænd. Det var ham utaaleligt, at 2lba havde erholdt Flandern som Statholders fab, hvilket han havde bedet om for sig selv. Bestemt at hevné sig, fiyrtede han los paa ham med en Delk, da han var tommen for at tage feed og Hertugen undgik Døden kun ved sin Styrke og Smidighed. Escurials Bygmester, Louis de Foir, fortalte blandt flere mærkværdige Omstændigheder om Don Carlos, Folgende, som de Thou har opbevaret. Prindsen havde stedse under sine Hovedpuder to blotte Sværd, to labte Pistoler og ved sin Seng adskillige Geværer og en Kasse fuld af Krudt. Denne overordentlige Mistillid forus roligede Philip. Ofte havde man hørt Don Carlos beklage. sig over at hans Fader havde berevet ham sin Brud. Juleaften skriftede han for en Præst, at han havde besluttet at dræbe et menneske. Dette blev forebragt Kongen, fom udbrød: "Jeg er den, min Sen vil myrde, men Jeg skal tage Forholdsregler derimod og forekomme ham." Saaledes. besluttede Philip, der var mistænkelig fom Egtemand, mørk og mistrois so. Konge, ulykkelig som Fader, af Had eller Frygt, Politik eller Overtroe, sin Sons undergang. De Foir havde forfærdiget Prindsen en egen Indretning, hvors med han stedse pleiede at lukke fine Dørre. Han fik Ordre at gjøre dem ubrugbare, hvilket han og udførte, saaledes at Prindsen ei markede det. Don Carlos laae i en dyb Søvn, da Greven af Lerma den 18de Jan. 1568 først traadde ind i hans Kammer og ryddede alle Vaaben af Veien. Derpaa kom Kongen, ledsaget af Ruy Gomez de Silva, Hertugen af Feria og flere Store. Don Carlos sov endnu: man vækkede ham og, da han faae Kongen sin Fader, udbrød han: "Jeg er dødsens:" og i det han vendte sig til Philip: "Bil Deres Majeftæt ombringe mig? Jeg er ikke fra Forstanden, men fortvivlet over. Alt, hvad man foretager med mig." Derpaa besvor han med Taarer de Omftaaende at dræbe ham. "Jeg er ikke kommen" svarede derpaa Kongen "for at ombringe Dig, men tugte Dig som Fader og bringe Dig tilbage til Din
