sil Paris blev han medlem af Belfærdscommissionen som f Conventets Navn førte Regjeringen. Nu begyndte Carnots store Indflydelse paa de militaire Operationer. I Besiddelse af alle de planer der vare nedlagde i Archiverne fra Ludvig 14des Zid, tebede han de franke Armeers Foretagender. Efter Robespierres Fald blev han adskillige Gange anklaget, men frikjendt. Wed Oprettelsen af Directoriet blev han snart optaget beri og havde en Tib temmelig Indflydelse; men Barras fratog ham Krigsministeriets Portefeuille, og fra den Zid var han dennes hemmelige Fiende. 1797 bannede der fig et Partie i Maadet mod Directorerne, hvilket han søgte at betjene fig af for at styrte fin Modstander; men de, som stræbte mod et andet Maal, lode sig ei fuffe, han derimod bles fuffet af Lareveilliere, som syntes at gaae over paa hans Side, men pludselig slog sig til hans Fiender og hjalp til at indvikle ham i profcriptionen af 18de Fructidor. Han undgik Deportation ded fin Flugt til Tydfland, hvor han udgav et Vært over fin Opførsel. Disse Memoirer bleve lafte med Begjertighed i Paris af Directoricts Fiender og det lykkedes Carnot ved at opdage fine forrige Collegers Stjendigheder, at bidrage til deres Fald, som paafulgte den 18be Juni 1799. Efter den 18de Brumaire blev Carnot faldet tilbage til Frankerig og udnævntes i April 1800 til Krigsminister. Dog beklædede han ei denne post længe. Dan trak sig tilbage i sin Families Skjød, men blev den ode Marts 1802 kaldet til Tribunatet. Han viste samme ubsies lighed og fulgte samme Grundsætninger, som forhen havde udmærket ham, modsatte sig flere Gange Regjeringens Synss maade, voterede alene mod Consulværdigheden paa Livstid og talede ligeledes mod Keiferværdigheden. Dog blev han i Tribunatet til sammes Ophævelse, fit pension som afgaaet Minister og udgav adskillige indholdsrige militære Værker. Bed Bourbonnernes Tilbagekomft har han maattet forlade Frankerig.
Caro (Annibale), Een af de berømteste italienfte Stris bentere i det 16de Karhundred, var født 1507 i Città nuova i Mark Uncona. Da han i sin ungdom var nødt til at give underviisning i de første Begyndelsesgrunde i Bidenskaberne, gjorde Ludovico Gaddi, en rig Florentiner ham til lærer for fine. Børn, siden til fin Sekreteer og staffede ham tige Præs bender. Caro blev i disse Forhold til 1543 da hans Prins cipal døde. Han traadde derpaa med samme Titel i jest neste hoo Pietro Eubovico Farnese, som hans Fader Paul 3 1545 ophøiebe til bertug i parma og Piacenza. Denne Fa- milies Undest staffede Garo midler i Hænderne til at tilfredss stille sin eyft at samle Untiker og Medailler. Hans Samling tan fammenlignes med de berømteste Antiquarers. Det toscana.
