været ligesaa unyttigt som farligt; han beføgte hende derfor hemmeligt. Hun levede i Menzikows Huus med temmelig Frihed, men tjente dog endnu. For ei at miste hende, holdt Menzikow hende jult for Peter den store og de fornemme Ruffer, men tillod hende Omgang med sine Lige, faa Johan og Martha temmelig ofte faae hverandre. En uforsigtighed. tilintetgjorde Menzikows hele Omsorg: i en Ruus pralede han engang af hendes Sjønhed. Man vilde overbevise sig om han talte Sandhed; han vægrede sig ved at give dette Beviis. Dog Peter selv forlangte det, og Martha maatte frem. Hun gjorde et dybt Indtryk paa ben russiske Monart, og Mengikow overlod ham hende. Menzikow trøs stede sig over hendes Tab ved politiske Fordele; thi fra nu af tænkte og handlede hun efter hans Forskrifter og han underviste hende, hvorledes hun maatte smigre Monarkens Luner for at drage Fordele deraf. Martha forandrede nu anden Gang Religion, gik i Moskau over til den græfte Kirke og antog Navnet Catharina. Ved denne Leilighed var den ulykkelige Ulerei Czarowitsch Fadder. Hun blev nu kalbet Catharina Alexiewna. Mogle Har befandt hun sig ved Peters Hof under Navn af hans Koks Kone. Ved denne Zid i Zarene 1708 09 1709 fødte hun Prindsess ferne Anna og Elisabeth, af hvilke den første blev Hertug- inde af Solsteen og Moder til Keiser Peter den tredie, den anden blev Keiferinde af Rusland. Omtrent Aar 1710 begyndte man at falde hende naadige Frue og som hørende til Hofftaten, ledsagede hun Monarken overalt. Som offent da lig erklæret Maitresse og siden som Keiferinde fødte hun 5 Bern, som alle døde tidlig. Mar 1713 udkom en feiferlig Befaling, hvori hun forestilles Riget som Peters virkelige Gemalinde. Prindsesserne. Annas og Elifabeths Retmæssig hed blev herred lovligen, skjøndt ftittiende erkjendt. Hun forstod at fængsle Keiserens hjerte ved hendes Eftergiven hed, ved den Fasthed, hvormed hun udførte Alt og især ved hendes Forstand. I den ulykkelige Stilling, hvori Peter befandt sig ved Pruth 1711 reddede Catharina ham, ingen Redning syntes mulig. Sun, Osterman og Schaphis, row besluttede at bestikke Storvefiren. Hertil gav Catharina alle fine Juveler og laante alle de rede Penge, hun kunde faae fat og som kunde undværes. Først efterat Middelet var slaaet an og Keiseren reddet fra undergang, opdagede hun ham det og han lovede stedse at være hende taknem elig derfor. Maret 1722 erklærede Peter hende til sin Efterfølgerste og 1724 kronede han hende i Moskau. Dette var det største, men og tillige det sidste Beviis, han gav hende paa sin Ugtelse; thi i de sidste Maaneder af samme War maatte hun føle hans hele utilfredshed. Catharina elskede Kammerherren Mons, og Keiseren overraskede hende
