med ham. Mons blev halshugget og hun maatte bivaane Halshuggelsen. Keiserens Forbittrelse git over alle Grandfer. Alle hendes Fortrolige bleve bortfjernede og andre kom i deres Sted, paa hvilke Peter funde forlade fig. Menzi Tow var formedelst nogle urigtigheder i Statsforvaltningen falden i unaade; Peter havde ofte anfald af legemlige Smerter, der afbrades af te frygteligste udbrud af Utils fredshed. Diffe forenede Omstændigheder gjorde Catharinas Stilling frækkelig, og Zanken om Fremtiden maatte være hende faa meget ubehageligere, som hun efter Keiferens Yttringer maatte befrygte en Forandring Thronfølgens Bestemmelse til sin Stade. For at hindre vette, behøvede hun Menzikow, og ved Jaguschinskis Klogstab lykkedes det at forfone hende med Keiseren. Hun arbeidebe nu med Yndlingen paa at befæste fin Skjebne, da Peter døde den 28de Januar 1725. Catharina, Menzikow og Jaguschinski holdt det for nødvendigt at skjule Keiserens Dod indtil de havde sikkret hende Thronfølgen. De bragte den berømte Theophanes, som havde hjulpet Peter tit at affeaffe mange Misbrug, paa deres Side. Han, beedigede for det forfams lede Folk og Tropperne, at Peter paa Dotssengen havde erklæret, at Catharina alene var værdig at følge ham. Herpaq ubraabte man hende til Reiserinde og Selvherskers inde og fvoer hende paa nye Troffabdeed. I Begyndelsen arbeidede man efter Peters Planer, og under Menzikows Styrelse gik det ret godt med Statsforvaltningen. Keiserindens naturlige Efterladenhed fik lidt efter lidt, faa- Tebes Overhaand, at hun uden at tage den ringefte Deel i Statsforretningerne, gandfe overlod dem til sine yndlinge, hvorved Folkets Tilfredshed fnart forvandledes til Murren. Hendes private Liv var heist uregelmæssigt. Hun begik Men store udfoævelser, især i Drit. Man fortæller, at hun dyppede et Slags Kringler i stærk ungarse Biin og nød saa længe deraf til hun blev beruset. Saaledes nedbrød hun fin stærke Constitution; dog vare der ogsaa andre Aarsager til hendes tidlige Død. Keiferinden havde en Stik, der var en Følge af hendes flette Opdragelse. Enhver af Hoffets Herrer, der om Eftermiddagen kom i hendes Smaafelskaber log bun paa Lommerne og forlangte Bonbons af dem. Dette gjorde hun især ved Menzikow, der i det mindste tils syneladende stod i Anseelse og var den keiserlige Families daglige Selskab Denne stat, misfornoiet over Keiserindens store Tibeielighed til sine Bern, hvorved hans Indflydelse tabte sig,, have givet hende forgiftede Figen med Sukker over. Hun døde den 17de Mai 1727. Man foregav et Sgar i Lungen havde aabnet sig. Hun blev begravet i Petersburg ved siden af sin Gemal.
