den ene Side ved deres Emisfarer ophidsede Rigsdagens Zalere mod Keiferinden og paa den anden Side daglig fores lagde hende selv smedede Efterretninger fra Warschau, hvilke indeholdt de groveste Fornærmelser imod hende. Catharina sluttede derpaa en nye Delingstractat med Preussen, hvors efter Polen skulde forsvinde af Staternes Rakke. Kort ders paa forenede hun Curland, Samogitien og Kredsen Pitten med fit Rige. Ved den franske Revolution blev hun rolig Tilskuerinde. Hun modtog mange Emigranter, men de Lofter, hun gjorde dem, var huu ei tilfinds at opfylde. Den Insurrection, fom 1794 udbrød i Polen, kunde ei redde dette ulykkelige Land, der efter at prag var stormet, Kosciusko flagen og flere Provindser ødelagde, aldeles maatte unders tafte sig 1795. Catharina havde begyndt en krig mod Pers sien og nærede efter nogle Historieskriveres Forsikring den plan, at gjenoprette den store Moguls Rige og kuldkaste Englændernes herredømme i Bengalen, da et Slagflod endte hendes Liv den 9ve Novbr. 1796. Dommene om hende er meget forskjellig. Bed at hendes Kjøns Svaghed viste Cathas rina ei sjelden en stor Regents Fasthed og Characteer. To Lidenskaber beherskede, hende indtil Graven, Kjerlighed og 2Ergjerrighed. Siin gjorde hende meget ofte til Gjenstand for Daddel baade hjemme og hos Fremmede, uagtet hun opførte sig med mere Anstændighed end hendes Forgjengerske; denne forledede hende til at foretræffe et forfængeligt Stin for varig Hader. Hun forstod at forene de meest uligeartede Forretninger uden at opgive den ene for den anden. Hun gav paa samme Tid sine yndlinge et Mendezvous og arbeidede med sine Ministre, strev et forlibt Brev til en Gardeofficer, et philofophist til Voltaire og Frederik den 2den og unders tegnede Orore at angribe Tyrkerne eller besætte Polen. Hun fmigrede alle udmærkede Skribentere for at hofte Roes af dem: saa lidet hun holdt af Frankerig agtede hun dog Franffs mænd. Hun havde en litterair Agent i Paris, Grimm, indbød Boltaire flere Gange til sig, foreslog d'Alembert at ende sin Encyclopedie i Petersburg og paatage fig Storfyrs stens Opdragelse. Diderot havde besøgt hende og havde underholdt sig meget fortrolig med hende. Hun opnaaede herved hvad hun ønskede. Europas Lærde talte hende blandt de store Regenter og tildeels fortjente hun og deres Roes. Hun fremmede Handelen, forbedrede Lovgivningen, anlagde Stæder, Canaler, Hospitaler, Opdragelsesanstalter. Pallas og Billing reiste paa hendes Bekostning. Hun vilde hæve Misbrugene i Statsforvaltningen, i Retspleien, i Skattes indkrævningen, men hun begyndte uden at ende. Civilisationen gjorde fun ringe Fremskridt. Flere af hendes Foretagender lignede alerede før hendes Deb Muiner. Selv som Skribents
