Frankerig, med Rette foruroliget over hertugen af Savoyens Nuftninger, erklærede ham Krig og fenote Catinat med Titel af Lieutenant General imod ham. Denne vandt 1690 Slaget ved Staffard og 1693 Slaget ved Marseille, bemag tigede sig Savoyen og Endeel af Piemont, gav selv Exempler paa at undvære og erhvervede sig Soldaternes Kjerlighed ved fin Mildhed og Munterhed. Han befandt sig endnu i Piemont, da han erholdt Marschalsstaven. Ved sin Tils bagekomst fra dette Land, hvor hans Menneskelighed ofte havde kaanet de Overvundne mod Louvois udtrykkelige Befas ling, blev han modtagen af Ludvig 14de med færdeles udmære kelse. I Flandern, hvorhen han derpaa bley sendt, viste han famme Birksomhed som i piemont og indtog Ath 1697. 1701 traadde han igjen i Spidsen af den italienske Armee og havde Prints Eugen imod fig. Begge vare værdige at maale sig med hinanden, men den keiserlige Armee var gandske overladt til Eugens frie Difpofition, medens Catinat var indskrænket ved Hoffets Befalinger. Desuden kunde han ei troe Hertugen af Savoyen og leed Mangel paa Penge og andre Rødvendigheder. Slagen ved Carpi den 6té Juli, maatte han romme det hele Cand mellem Etsch og Adea. Ei heldigere var han i Slaget ved Chiari, hvor Villeroi commanderete en Chef. Da han efter et frugtesløst Angreb igjen samlede Tropperne for at føre dem imod Fienden, fores stillede en Officeer ham, at han førte dem i en uundgaaelig, Død. Det er sandt, svarede Catinat, Doden er for os, men Skjendfel bag ved os. Hans, uheld, som Hoffet, uagtet hans Forestillinger et vilde tilskrive Hertugen af Savoyens Tros løshed, paadrog ham unaade. Eatinat bar sin Tilsidesæt. telse med Rolighed og døde i St. Gratien 1712. Han var Philofoph i Ordets sande Betydning, religiøs uden Strenge hed, Hofmand uden Rænker, uegennyttig og stedse villig til at give. Lykke som i ulykke, efter en Seier som efter et Nederlag, i Versailles eller paa fit Landgods, var han altid munter og rolig.
Cato (Marcus Portius), kaldet den ældre og Cenforinus, var født 232 Aar f. Chr. i Sufculum. Hans Fader, en Plebeier, efterlod ham et lille Gods i Sabis nernes Land, som han dyrkede med egen Haand. Hans Ungs dom indtraf medens Hannibal opholdt sig i Italien. 17 Aar gammet gjorde Cato fit første Feldttog, under Fabius Maris mus, da denne beleirede Capua. Fem Uar efter fægtede han under den samme, ved Beleiringen af Tarent. Efter denne Stads Indtagelse traadde han i Venskabsforbindelse med Pythagoræeren Rearch, som indviede ham i Viisdommens ophaiede Lærdomme, med hvis udøvelse han alerede var for= trolig. Efterat Krigen var endt vendte Cato tilbage til fit
