Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 2.djvu/205

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

beviste ham sin Zaknemmelighed ved mange Naabesbeviisa ninger. Han raadede strap til, at sammenfalde Parlamentet eg raadslaae om Planen til en Steligionsreform. Han havde den vigtigste Andeel i de 39 Artikler, som udgjøre dens Grundvold. Med rattles Birksomhed havde han Indflydelse paa alle Kronens og. Nationens anliggender. Han gav en Forordning om Mynten, hvis Barbie var nedsat af Henrik 8de. Han bevægede Dronningen at begunstige Reformationens Tilhængere i Slotland og filtrede Englands Mee fra denne Side ved Fordraget til Edinburgh. Den Andest og Unseelse, hvort han stop hos Dronningen, vakte ham mange mægtige Fiender; den farligste blandt dem var Greven af Leicester, Elisabeths yndling; men deres Bestræbelser at styrte ham vare forgjeves. Cecils vife Forholdsregler undertrykte hurtig Hertugen af Norfolks Oprør i det nordlige England. For at belønne ham, udnævnte Drenningen ham 1571 til Baron af Burleigh. Rationen bifaldt denne Opheielse, men nogle af Ministerens uforfonlige Fiender gjorde et Unslag mod hans Liv, som dog forraadebes. Den spanske Gesandt, der syntes at være indviklet heri, fik Ordre at forlade Kongeriget. Elisabeth udnævnte derpaa Cecil til Nidder af Hofevaandet og Storffatmester. Dog hvilede hans Fiender ikke, og Bur- leigh, der længtes efter den Stolighed, der vanskeligt lader sig forene med høie Embeder, bilde trukket sig tilbage, hvis Dronningen havde tilladt ham det. Omendstjendt han imod fin Billie blev paa sin post, lede dog Forretningerne Jntet derunder. Hvad han efter modent Overlæg havde besluttet, udførte han med, Kraft uden at lade sig afholde ved nogen. Sidebetragtninger. Han troede ei Elisabeth sikter, saalange Maria Stuart fab paa Skotlands Throne. Da uroligheder, som Burleigh stat have havt Deel i, nødte Maria ufors sigtigviis at flygte til England, raadede han Elisabeth at holde hende fangen; og efter Babingtons Sammensværgelse, brev han især paa Proceffen, hvorved Maria bragtes paa Schaffottet. Efter hendes henrettetfe unddrog Dronningen ham i nogen Tid tilsyneladende sin Gunst for at det skulde lade, som hiin blodige Handling ei var feet med hendes fulde Bifald. Dette Uveir gik imidlertid over og Burleigh. fik sin forrige Indflydelse igjen. Da England 1588 truedes of Philips berømte Armada, udkastede han Forsvarsplanen; to af hans Sønner tjente under Admiral Howard. Da hans Sundheds Aftagen og hans Gemalindes Død satte ham en mørk Sindsstemming, gjentog han ivrigen sin Begjering om sin Affleed, men Elisabeth afslog den ogsaa denne Gang og saaledes vedblev han at bestyre sine Embeder til sin Deb. Han bestræbte sig for at underhandle om Fred med Spanien. paa ærefulde Betingelser og undertegnede paa sin Debsseng et for England fordeelagtigt Forlig, hvorpaa han døde relig