Historien om Sammensværgelsen finder man i Memoires de la regence par de Piossons, udgivet af Langlet-Dufresnoy.
Cellarius (Christoffer), Een af de lærbefte og flite tigste Philologer i det 17de Aarhundred, var født 1638 i Schmalkalden, hvor hans Fader var Superintendent. Alles rede hans Forfædre havde forandret deres oprindelige Navn, Kellner, overeensstemmende med den Tids Brug blandt de Larde til Cellarius. Efterat han have studeret paa flere tyofte Universiteter, paatog han sig i en alder af 30 Mar et Læreembede i Weiffenfels. 1673 blev han Rector ved Skolen i Weimar og sildigere i 3eis og Merseburg. Da Kongen af Preussen stiftede universitetet i halle, blev Gellarius udnævnt til Professor i Veltakenhed og historie. Her døde han 1707 efterat han længe havde lidt af Steen. Han har udgivet, en Mængde gamle Forfattere med lærde Anmærkninger og neiagtige Registre, som Cicero's og Plinius's Breve, Corne= lius Nepos, Gurtius, Eutrop, Sextus Rufus, Belleius Paterculus 2c. 2f ham selv har man: Historia antiqua (et Fort Omrids af den gamle Siftorie), Orthographia latina ex vetustis monumentis; Antibarbarus seu de latinitate mediæ et infimæ ætatis liber; Breviarium antiquitatum romanarum; notitia orbis antiqui &c.
Celle (Zell), en velbygget Stad i Hertugdømmet Lunes burg, ved Sammenlebet af Fufe og Aller, med 6000 Indb. og et Slot, hvor Hertugerne af Celle refiderede. Da de uddode 1705 tilfaldt deres Lande Churhuset Braunschweig. Staden er Sædet for Overappellationsretten for samtlige churbraunschweigste Lande, for et Justitscanzellie, en Hofret og et Landhuusholdningsselskab. Desuden findes her et Tugts. huus og en Daarekiste for hele landet, et Waisenhuus og et Arbeidshuus. Indbyggernes Hovednæringsvei bestaaer i Bryggerier og Handel; de herværende Borblege fortjene at nævnes.
Cellini (Benvenuto), Guldfmed og Billedhugger, blev født i Florents 1500. Han var et alene Een af fin Tids fortræffeligste Kunstnere, men han hører ogsaa til de meest geniale Kraftmennesker. Da han i sit 58de ar var vendt tilbage til sin Fædrenestad, skrev han fit, paa synderlige Eventyrer rige, Levnet. Denne Autobiographie existerede til Midten af det forrige Karhundred blot i Manuskript, da man fandt Trykningen betænkelig formedelft de mange frie yttrins ger over Paverne og de tomerste Store fra den Tid. Den fom Læge og Skribent berømte Cocchi udgav den først i Nea pet, men under det oprigtede Trykkested Colonia 1730. Med famme Kraft, hvormed han arbeidede i Erts og Marmor,
