Cefarotti (Melchior), Een af Italiens berømteste Litteratorer og Digtere af det 18de Aarhundred, var født i Padua 1730 og nedstammede fra en gammel adelig, men fattig Familie. Zidlig gav han, Prover paa fit Genie og. ful enote sine litterairie Studier med Held, hvorimod han ei giorde store Fremskridt i Philofophie og Mathematik, maaskee af Mangel paa hensigtsmæssig Læremethode. Han befandt sig i en for en faa levende Hand piinlig uvisheds. Tilstand, da en Bog og en Ven gave ham en fast Retning og udviklede i hans hierte Spiren til hiin sande Philo. sophie, som man ei lærer i Skolerne. Bogen var la sagesse. af Charron og Bennen den lærde, Joseph Toaldo. Foruden Philosophien forsøgte han sig i Jurisprudens, og selv i Theologie; men han vendte snart tilbage til de Studier, der svarede mere til hans Tilbvielighed. Han blev kaldet til tærestolen i Rhetoriken i det Seminarium, hvor han selv var dannet, og det i en Alder, hvori de fleste unge Mennester endnu modtage underviisning, og helligede sig fine Embedspligter med varm Joer. Han erklærede sig fra denne Zid aabenhjertigen mod Skolernes Fordomme og Slen= brian. Hans Virksomhed var utrættelig, hans Lecture om- fattende; han læfte ingen Bog uden at gjøre Excerpter og Anmærkninger til den. Da dette Arbeide blev for vidtløftig for ham alene, tod han de af fine Disciple, som bare due- lige dertil, hjelpe sia heri. Saaledes samlede han over 12 Bind af Analyser, Citater og Fragmenter af den gamle og nye Litteratur. Han oversatte Prometheus af Æfchylus, men fandt siden dette Værk saa ufuldkomment, at han overs gav det til Forglemmelse. Hældigere oversatte han 3 Tra- goedier af Voltaire, Semiramis, la mort de Cesar og Mahomet, i italienske Vers. Hans Rygte begyndte at udbrede sig. 1762 blev han kaldet til Venedig for at paa tage sig Opdragelfen i det fornemme Huus Grimani. Han gav her ved forskjellige Leiligheder nye Beviser paa sit. Digtertalent. Hine Tragoedier udkom i Erykken med to Indlednings: Ufhandlinger, hvoraf den ene handlede om Fornøielsen i Tragoedien og den anden out Digtekunstens Oprindelse og Fremskridt. Den sidste udelukkede han dog fiden fra den fuldstændige udgave af fine samtlige Bærker. Ned en ung Englænder lærte han at kjende de netop paa den Tid af Macpherson ndgivne Ossians Digte. I 6 Maa neder havde han oversat dem alle paa italienske Vers. Efter den lærde Garmelis Dod blev Cesarotti Professor i det Græske og Hebraise ved universitetet i Padua. Han udgav nu efterhaanden sin Oversættelse af Demosthenes, sit Cursus i den græfte Litteratur og sin Homer. Den sidste bestod af en dobbelt, Oversættelse af Iliaden, een meget frie, versificert og en anden megét neiagtig i Prosa, ledsaget af
