og Chamfort blev igjen stødt ud i Berden. Grev Vaudreuil, en meget elstværdig og ved Hoffet gjeldende Mand, blev hans Beskytter og affede ham plads som Forelæser hos den siden saa ulykkelige Prindsesse Elisabeth, Kongens Soster. For hende skrev han en aandrig Gommentar over Lafontaines Fabler, hvilken man bog kun har Fragmenter af. I Begyns delsen af Mepolutionen stod Chamfort i Forbindelse med de vigtigste personer, der arbeidede paa den. Hans Forbindelse med Mirabeau og saa mange andre Mænd, indtog ham i Førstningen saaledes, at han ei kunde bestieftige sig med noget andet. Fem Aar i Forveien havde han host stor Undeel i Mirabeaus veltalende Skrift over Cincinnatusors denen; han vedblev at tage Deel, i denne overordentlige Mands Handsarbeider. Han forfattede en Sale over Ukades miernes Opløsning, som Mirabeau fulde holde. Imidlertid forandrede Chamforts Stilling sig uden at han forandrede fine Grundsætninger; han mistede sin Pension og sine Embes der. Han paatog sig nyttige Arbeider; blandt mere arbei. debe han paa den litterare Deel af mercure, hvis politiske Deel Mallet: du. Pan redigerede. Kort derpaa begyndte han en stor Samling: Tabiéaux de la revolution,1790 1791, hvis første 26 Stummere ere af ham. Bibliothekarplai sen ved Nationalbibliotheket, hvortil han udnævntes ved Minis steren Roland, bragte ham for en kort tid i en gunstig Stil ling, men snart opbragte Revolutionens Nædster ham; han yttrede sig frit og blev heftet tilligemed Barthelemy og to andre af Bibliothekets Personale. Skjendt han snart igjen blev sat i Frihed, havde dog dette forte Fangenskab opfyldt ham med en saadan Affeye, at han forsøgte at dræbe sig, ba man en maaned efter igjen vilde fængste ham. Han saarede sig med en pistol og en Ragekniv, dog ei debeligt; ved Kunstens hjelp og hans Benners Omsorg blev han holdt i Live. Dog faldt han ei længe efter i en ygdom og døde i Apr. 1794. I Chamforts Værker erkjender man Omfang og Grundighed, Starpfind og Fiinhed; de forraade et dybt Studium og en reen Smag. Han var af en daddelfrie Medelighed, tjenstfærdig, paalidelig og negennyttig. Hans Værker ere udgivne 1795 i 4 Bind, af Ginguené og siren endnu to Gange. Desværre ere nogle af hans Haandskrifter nemlig hans Contes, hans Soirees de Ninon og Fragmenter af et Digt over Glæden borttagne paa hans Dødsdag og man veed ei hos hvem de nu findes. Dog synes det som der gives Personer i Paris, der ere noiere underrettede derom.
Champagne, efter Frankerigs forrige Inddeling en Provints, som støder mod S. til Burgund, mod . til Lothringen, mod N. til Nederlandene og mod B. til picardie og Isle de France. Den østlige Deel, som derfor og kalces
