adskillige Huller. Selfabet Dilettanti valgte ham derfor til- ligemed Doktor Revett og Pars til at samle Oldsager i Orienten, anstille undersøgelser over landets gamle Tilstand og de Mindesmærker, der endnu maatte findes. Hele Reisens Bang var overdraget Chandler. Han gjennemreiste nu i Marene 1764, 1765 og 1766 Jonien, Argolis, Attika og Elis og kom med et rigt udbytte af Materialier tilbage til Eng- land. Mar 1769 udgav han det første Bind af sine jonis se Oldsager, hvorpaa først 1300 det andet fulgte. 1774 lod han i Orford trykke sine inseriptiones antiquæ pleræ- que nondum editæ, in Asia minori et Græcia præsertim Athenis collectæ. I den Kunst rigtig at læse, og nøie at copiere og heldig at udfylde gamle Indskrifter, har ingen overgaaet ham. 2f hans Reiser udkom det første Bind i Oxford 1775 under Titel: Reise til eille afien, det andet 1776 under Titel: Reise til Grækenland. Med Hensyn til Oldsager og gammel Geographie høre de til de fortrinligste, men indeholde intet Wigtigt over hine Lans des og deres Beboeres nuværende Tilstand. Hans Historie om Troja kan i visse Maader betragtes som et Supplement til hans Reise i Aften. Fortsættelsen deraf skal han have efterladt i Manuskript. Han døde som Forstander for Me nigheden Tilchurst i Berkshire i Febr. 1810.
Chaos, det Første af Ult hvad der blev til. Efter Hesios dus være de 4 Grundaarsager, hvoraf Alt blev til, Chaos, Horden, Tartarus og Eres (Amor). Andre gamle Digtere antege Chaos alene for Tingenes første Grundaarsag, og udledede Alt af samme; andre nævnte som de tre øvrige Grundaarsager Natten, Erebus og Tartarus; atter andre lode Jorden og himmelen fremgaae af Chaos og alle de øvrige Ting fuldføre af Amor. Senere tænkte man sig ved Chaos den udannede Materie. Chaos's Familie var efter Hesiodus følgende: af fig felv avlede Chaos Erebus og Nats ten, og disse avlede igjen med hinanden theren og Dagen.
Chapelle, egentlig Claude Emmanuel Quillier, med Tilnavnet Chapelle fordi han var født i en Landsbye af dette Navn mellem Paris og St. Denys 1616. Han havde Gaffendi til lærer i Philosophien og Naturen i Digs tekunsten. Hans lette og frie land og hans muntre Ghas racteer gjorde ham de fornemste og meeft dannede personer til Venner; blandt disse vare Racine, Boileau, Moliere, Lafontaine og Bernier. Boileau dadlede ham, engang han mødte ham, for hans Tilbsielighed til Viindrikken. Chapelle syntes at give efter fer bans Grunde, bragte ham paa et Biinhuus for at labe bam fortsætte sin Moral og bragte ham saavidt, at han selv blev berufet. Ofte maatte Boileau
