miskjendes eller forverles med andre. I denne Betydning, fan Characteer tillægges enhver Ting, som ved visse Kjendes tegn adskilles fra andre. Saaledes hører det til Mennes Pets Characteer, at det gaaer opreift, har en funftfærdig Haand, Fornuft og Sprog, dyriske Drifter og moralf Fris hed, animalske Nødvendigheter og en i det uendelige rat. kende Evne til Fuldkommengjørelse, et forunderligt Mellemvæsen mellem Dyret og de høiere Wander. Dog tænker man ei altid herpaa, naar man taler om et Menneskes Characteer, men tager dette udtryk, snart i vidtløftigere, snart i mere indskrænket Betydning. I vidtløftigere Fors ftande mener man dermed Indbegrebet af alle de Egenskaber, hvorveo et menneske adskiller sig fra et andet, i mere inds frantet Forstand blot dets moralske Egenskaber, sædelig moralsk Characteer. Characteertes falder man den, som aldrig gjorde sig umag at hæve sis frie til fædelige Grund. sætninger og er uden straft til at følge dem. Man fan antage, at fun stærke, store Sjele have Characteer. Jo fterfere og større, desto mere er deres Opferfel Følge af deres Grundsætninger og overeenstemmende med dem, confes quente; jo svagere, jo mindre er dette Tilfældet: inconfes quente Mennesker. uddannet, stærk Fornuft og stor Kraft i Villie danner altsaa Manden af Charactect. Ere hans Grundsætninger overeenstemmende med Sædelighedsloven, er bans Gharacteer god, i modsæt Tilfælde ond. Frit erhvervede sædelig gode Grundsætninger og en med dem overeensstemmende Handlemaade danne den Dydige; frit erhvervede morals onde Grundsætninger og en dermed overeensstemmende Handlemaade danne den Lastefulde. Mellem begge findes en utallig Mængde, og man stiger graviis op til Engelen og ned til Djebelen. Strengt taget, var der fun to Characterer, den Dydiges og den Lastefuldes og de fleste mennesker vilde være uden Characteer. Men man tager Ordet almindelig i den vibtleftigere Betydning; dette er den psychologiffe Characteer, hvorved man maae forstaae den varige Bestemmelsesgrund til Maaden at handle i et menneskeligt Individuum, uden Hensigt til, om frie Selvs virksomhed uden Individets Naturbeskaffenhed var Hotfag til samme. Følgelig regner man alle Egenheder, sem frems bringes i et menneske ved Naturel, Temperament, Heved, Sierte og Sind, alt hvorved det er en egen Naturart til dets Characteer, som dog meget tit forverles med Temperament. Den oprindelige Difpofition til en saadan Naturart bringer Mennesket med sig til Berben; Opdragelse, Sadvane, Oms gang, Skjebne og andre Omftendigheder bidrage til at give det Fasthed. Naft Philofophen bidrager Ingen mere til at lære os at fjende hiin almindelige menneskelige Natur og bens gorfjelligheder end Kunstneren, men hver paa n
